Har du set en ulv?

Hjælp os med at holde styr på de danske ulve

Har du en mulig observation af en ulv, vil vi meget gerne høre fra dig på ulv@nathist.dk. Dit navn og andre kontaktoplysninger vil aldrig blive delt med pressen eller andre, medmindre du selv har givet tilladelse til det. Inden du kontakter os, vil det være en stor hjælp, hvis du udfylder så meget som muligt af det relevante skema for din observation:

• Jeg tror, at jeg har set en ulv
• Jeg tror, at jeg har hørt en ulv tude
• Jeg tror, at mit vildtkamera har taget et billede af en ulv
• Jeg har fundet et sporforløb, som jeg tror, er fra en ulv
• Jeg har fundet et dødt dyr, som jeg tror, at en ulv har nedlagt
• Jeg har fundet ekskrement, som jeg tror, er fra en ulv
• Jeg har bl.a. fundet pelsrester, som jeg tror, er fra en ulv
• Jeg tror, jeg har fundet en urinmarkering eller blod fra en ulv i løbetid
• Jeg har været ude og lede efter ulv

Vær opmærksom på, at dokumenterne åbner i Word. Det er således muligt at skrive oplysninger direkte ind i de enkelte tekstdokumenter, inden de sendes til ulv@nathist.dk. I en række af dokumenterne ønskes forskellige billeder, der viser og dokumenterer de forhold, som beskrives i skemaerne. Det er derfor vigtigt, at sådanne billeder tages og sendes med sammen med den udfyldte protokol.

Synes du ikke, at nogen af disse skemaer passer til din oplevelse, så kontakt os alligevel på ulv@nathist.dk. Så vil vi tage kontakt så hurtigt, det kan lade sig gøre.

Hvordan bekræfter vi, om der er tale om ulv?

Vi benytter samme metode til at bekræfte (verificere) dokumentationen, som anvendes i Tyskland og Polen i forbindelse med overvågning (monitering) af den centraleuropæiske ulvebestand, som de ulve vi har i Danmark også tilhører. Metoden kaldes SCALP-kriterierne (Status and Conservation of the Alpine Lynx Population) og er udviklet for at standardisere overvågning af los, men som har vist sig tilsvarende brugbare til at bekræfte observationerne af ulv. Kriterierne er (bogstavet C står for “Category”, mens numrene 1, 2 og 3 angiver niveauet for sikkerheden af en observation, hvor C1 er den mest sikre):

• C1: sikker forekomst baseret på konkrete beviser, der entydigt bekræfter tilstedeværelsen af en ulv (gode billeder (de skal tillader en sikker vurdering af størrelse, farvemarkeringer og proportioner af kroppen, ikke mindst af hovedet), genetiske analyser (ud fra hårprøve, ekskrement, urin, blod eller spyt), indfangede dyr, døde dyr, telemetrisporing etc.).
• C2: bekræftet observation baseret på indirekte tegn (fx sporforløb, nedlagt bytte (uden genetisk analyse), ekskrement (uden genetisk analyse) og hule bekræftet af en erfaren person eller på grundlag af en dokumentation i henhold til protokoller). Den erfarne person kan enten bekræfte tegnene selv i felten eller på baggrund af dokumentation fra en tredjepart.
• C3: ubekræftede observationer, der på grund af manglende eller utilstrækkelige beviser ikke kan bekræftes af en erfaren person (omfatter alle visuelle observationer uden billeddokumentation (selv iagttagelser foretaget af erfarne folk), billeder, der ikke tillader en sikker vurdering af størrelse, farvemarkeringer og proportioner af kroppen (ikke mindst af hovedet), og sporforløb, afføring eller kadavervildt, der er ufuldstændigt dokumenteret).

I forhold til C3 benyttes endvidere følgende underinddeling:

• C3a: anvendes ved tegn på ulveforekomst, der ikke imødekommer standarderne for C1 eller C2, men som efter alt at dømme er fra ulv.
• C3b: anvendes, når der godt kan være tale om ulv, men hvor hund eller andet større rovdyr ikke kan udelukkes.
• C3c: anvendes, når der formentlig er tale om hund eller lignende, men hvor ulv ikke kan udelukkes.

Der gælder følgende forudsætninger i forbindelse med anvendelsen af SCALP kriterierne:

• Dokumentationen skal vurderes af mindst én erfaren person. Med “erfaren person” menes en person, der er trænet i at genkende og tolke tegn på tilstedeværelse af ulv, og som allerede har stor erfaring med indsamling af feltdata om ulve. En sådan person skal derfor for nylig have deltaget i relevant feltarbejde inden for rammerne af nationalt eller internationalt anerkendte videnskabelige ulveprojekter eller anden overvågning udført med SCALP-kriterierne. Endvidere skal en sådan person være bekendt med ulvens biologi og dens byttedyr (både vilde dyr og husdyr). For at vedligeholde personens evner til at genkende og klassificere tegn på ulve, skal en sådan person have mulighed for regelmæssigt at se og evaluere tegn på ulven. Derudover er hyppig udveksling af erfaringer med andre personer, der er aktive i overvågningen af ulve, af væsentlig betydning.
• Alle observationer skal kontrolleres for ægthed (dvs. muligheden for forsætligt bedrag skal udelukkes).