Velkommen

Velkommen

Naturhistorisk Museum i Aarhus har siden ulvens genindvandring i 2012 overvåget, indsamlet og opbevaret DNA-prøver, fotos, ekskrementer og øjenvidneberetninger af mulige ulveobservationer. Disse er blevet samlet i den nationale ulvedatabase LUPUS, der administreres af Naturhistorisk Museum Aarhus.

Ulveatlas.dk udspringer af den nationale ulvedatabase. Med Ulveatlas.dk ønsker museet at bygge bro mellem forskningen af vilde ulve i Danmark og befolkningen. Nu hvor er ulven er vendt tilbage til Danmark, er der behov for en veldokumenteret og hele tiden opdateret viden om ulve og deres udbredelse. Naturhistorisk Museum Aarhus vil med ulveatlas.dk præsentere veldokumenteret og forskningsbaseret viden.

Projektets mission er:

• at indsamle, registrere, bevare iagttagelser og dokumenterede fund af ulve i Danmark, og herunder registrere og bevare DNA-prøver, der dokumenterer ulvene i Danmark
• at engagere offentligheden i en folkelig overvågning af ulve, og herunder skabe og udbygge et netværk af interesserede deltagere, som gennem vidensdeling opnår en større indsigt i ulvens etablering i Danmark
• at præsentere den nyeste viden om ulve og deres udbredelse i Danmark for offentligheden
• at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag for forskning og forvaltningen af ulve i Danmark

Ulveatlas.dk er offentlig tilgængelig, og alle kan:

• se C1- og C2-fund af ulve i Danmark via et dynamisk udbredelseskort og en oversigten med observationer. Kvalitetssikring af alle fund følger internationale standarder.
• vælge mellem at se fund med positive DNA-spor, fotodokumenterede fund eller alle dokumenterede fund.
• vælge mellem at se fund efter moniteringsår, der går fra 1. maj til 30. april året efter, eller som alle fund fra den første ulv i 2012 til nu.
• se fotos fra vildtkameraer og andre indsendte fotos af ulveforekomster i Danmark via galleriet med billeder
• se instruktioner om, hvordan man bedst muligt varetager og indleverer mulige prøver eller observationer fra ulv. Herunder indberetningsprotokoller og retningslinjer for registrering, håndtering og indsendelse af information (fotos, observationer) og materiale (ekskrementer, kadavere).
• læse baggrundsinformation og viden om ulve generelt og i Danmark specifikt. Herunder dokumenter om og links til information om ulves biologi og forvaltningsmæssige problemstillinger af relevans for den almene befolkning.

Manglende fund

Hvis du oplever, at der mangler observationer på det dynamisk kort og i oversigten med observationer, kan det skyldes flere ting.

• Observationen er ikke blevet indberettet til den nationale ulvedatabase – i det tilfælde vil vi varmt anbefale at kontakte og udfylde de relevante indberetningsprotokoller. Husk det er muligt at forblive anonym ift den brede offentlighed, men vi har brug for kontaktoplysninger for at verificere oplysningerne. Bemærk at der kan gå alt fra minutter til måneder fra oplysningerne modtages og bliver synlige på kortet - alt efter om de er meget sikre, eller mere usikre – eller indeholder fysiske sporprøver, der skal DNA-analyseres.
• Observationen opfylder ikke de strenge krav til en sikker ulveobservation – se SCALP-kriterierne.
• Det er ikke alle sikre ulvefund, der præsenteres på www.ulveatlas.dk. Dette kan skyldes hensyn til lodsejere eller ønske fra fundets indsender. I områder med stedfaste ulve, det være sig ulvekobler, ulvepar eller enlige individer, kan antallet af fund desuden være så højt, at det overstiger hjemmesidens kapacitet. Alle fund indgår til gengæld i de kvartalsvise statusrapporter, der præsenterer resultaterne af den nationale ulveovervågning.

Vi har brug for din hjælp

Ulveatlas.dk er kun så godt, som de informationer vi får ind. Derfor vil vi fortsat bede offentligheden om at melde alle mulige observationer af ulv ind. Bemærk vi ikke udleverer dit navn eller andre personlige oplysninger til pressen eller andre, medmindre du har givet tilladelse til det.

Kvalitetssikring af observationerne er en stor del af vores arbejde, og derfor vil vi bede om, at alle mulige observationer følges af det relevante skema. Ulve kan med lethed løbe op til 70 km om dagen, så deres rækkevidde er stor. Det er derfor muligt at se en ulv i hele Jylland, og da de også benytter broer og er stærke svømmere, er Fyn og Sjælland og andre landfaste øer en mulighed.

Baggrundsdata

Den information som ulveatlas.dk præsenterer om fund af ulve i Danmark stammer fra den nationale database LUPUS, som Naturhistorisk Museum Aarhus har etableret for løbende at kunne registrere og kuratere viden om de danske ulve. Databasen er bygget op omkring en standardiseret dataindsamling via protokoller og faste kriterier for registrering, kvalitetssikring og lagring. Databasen rummer både passivt og aktivt indsamlede data, dvs. henholdsvis oplysninger og prøver som indrapporteres og indleveres fra den generelle offentlighed, og data som stammer fra målrettede eftersøgninger. LUPUS gør det mulighed at udtrække data med kvalitetssikrede fund af ulv i almindelighed og identificerede enkeltindivider i særdeleshed (typisk baseret på DNA-spor). Databasen gør det ligeledes muligt at følge udviklingen i registrerede ulvefund (lokalitet, aktivitet, antal individer, enkeltindividers bevægelsesmønstre) på national såvel som lokal skala. Endvidere sikrer databasen en lagring af tilknyttede data såsom information om nedlagte byttedyr og ekskrementer.

Prøverne til DNA-analyser indsamles dels ved hjælp af frivillige privatpersoner, herunder frivilligkontakterne og andre ulve-entusiaster samt generelt naturinteresserede, der har henvendt sig til Naturhistorisk Museum Aarhus eller Aarhus Universitet, og dels fra spytprøver fra ombragte husdyr, der er indsamlet af Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Gruppen af frivilligkontakter indleverer dels spytprøver taget på ombragt vildt, hvor forskellige karakteristika baseret på kadaverets udseende indikerer, at ulv kunne være involveret, dels ekskrementprøver, som er karakteristisk for ulv ved at indeholder store mængder hår og knoglefragmenter fra byttedyret.

Andre oplysninger om forekomster af ulve består af billeder, herunder foto fra vildtkameraer, indsendt af jægere og andre frivillige til Naturhistorisk Museum Aarhus eller Aarhus Universitet, samt udokumenterede oplysninger i form af øjenvidneberetninger og sporforløb.

Hvordan bekræfter vi, om der er tale om ulv?

Der opereres med følgende kriterier for observationsvaliditet i henhold til de standardiserede moniteringsprotokoller:

• C1: sikker forekomst baseret på konkrete beviser, der entydigt bekræfter tilstedeværelsen af en ulv (gode billeder (de skal tillader en sikker vurdering af størrelse, farvemarkeringer og proportioner af kroppen, ikke mindst af hovedet), genetiske analyser (ud fra hårprøve, ekskrement, urin, blod eller spyt), indfangede dyr, døde dyr, telemetrisporing etc.).
• C2: bekræftet observation baseret på indirekte tegn (fx sporforløb, nedlagt bytte (uden genetisk analyse), ekskrement (uden genetisk analyse) og hule bekræftet af en erfaren person eller på grundlag af en dokumentation i henhold til protokoller). Den erfarne person kan enten bekræfte tegnene selv i felten eller på baggrund af dokumentation fra en tredjepart.
• C3: ubekræftede observationer, der på grund af manglende eller utilstrækkelige beviser ikke kan bekræftes af en erfaren person (omfatter alle visuelle observationer uden billeddokumentation (selv iagttagelser foretaget af erfarne folk), billeder, der ikke tillader en sikker vurdering af størrelse, farvemarkeringer og proportioner af kroppen (ikke mindst af hovedet), og sporforløb, afføring eller kadavervildt, der er ufuldstændigt dokumenteret).

I forhold til C3 benyttes endvidere følgende underinddeling:

• C3a: anvendes ved tegn på ulveforekomst, der ikke imødekommer standarderne for C1 eller C2, men som efter alt at dømme er fra ulv.
• C3b: anvendes, når der godt kan være tale om ulv, men hvor hund eller andet større rovdyr ikke kan udelukkes.
• C3c: anvendes, når der formentlig er tale om hund eller lignende, men hvor ulv ikke kan udelukkes

Bliv deltager i projektet

Har du en mulig observation af en ulv, vil vi meget gerne høre fra dig på ulv@nathist.dk. Inden du kontakter os, vil det være en stor hjælp, hvis du udfylder så meget som muligt af det relevante skema (se liste med skemaer her) og sender det med. Synes du ikke, at nogen skemaerne i listen passer til din oplevelse, så kontakt os alligevel. Bemærk vi ikke udleverer dit navn eller andre personlige oplysninger til pressen eller andre, medmindre du har givet tilladelse til det.

Kontakt

Henvendelser angående ulveforskningen på Naturhistoriske Museums Aarhus:

Kent Olsen: kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30

Ph.d., forsknings- og samlingschef, Naturhistorisk Museum Aarhus

Forfatter til hjemmesiden