Der var stadig en strejfende hanulv i Nordjylland i årets første måneder, og ulvehvalpene fra Ulfborg begyndte at søge ud af territoriet. Det viser den senest kvartalsrapport fra det nationale overvågningsprogram for ulve, som varetages af Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE ved Aarhus Universitet.

Ulvehvalpe forventes at forlade føde-territoriet i en alder af 10-22 måneder, og det er derfor ikke overraskende, at den første dokumenterede udvandring fandt sted fra den 15. februar 2018.

Her sås mindst tre ulve, der i en minimumsafstand på 35 km fra Ulfborg-koblets kerneområde bevægede sig rundt nord for Klosterhede Plantage og syd for Limfjorden. Endvidere blev minimum fire ulve set i dagene omkring den 22. marts sydvest for Ulfborg-koblets territorium i området nord for Vest Stadil Fjord.

I Nordjylland blev der i løbet af de tre første måneder af året registreret 17 fund efter ulv, og fundene lader ifølge rapporten alle til at stamme fra samme dyr, der mest af alt bevæger sig rundt i Vendsyssel.

I al er 86 tilfælde er fund af ulv eller formodet ulv fra perioden 1. januar-31. marts 2018 blevet tilføjet den nationale database, der bliver varetaget af Naturhistorisk Museum Aarhus. Fundene er resultatet af den aktive monitering med brug af vildtkameraer, registrering af sporforløb, herunder snesporing, eftersøgning efter DNA-spor i form af hår, ekskrementer, urin, blodspor og spytprøver fra nyligt nedlagt bytte i kombination med den passive monitering med registrering af oplysninger fra offentligheden og netværket af frivillige privatpersoner.

I rapporten er der desuden en oversigt over i alt 15 tilfælde af angreb på husdyr, hvor det med DNA-analyser har været muligt at fastslå ulvespor i cirka en tredjedel af tilfældene. I andre tilfælde har der været tale om hund eller guldsjakal, og i nogle prøver har DNA-materialet ikke været godt nok til at kunne artsbestemme hvilket dyr, der har haft fat i husdyrene.

DNA-spor ekstraheres som regel fra væv, hår, ekskrementer, urin, blodspor eller spytprøver fra nyligt nedlagt bytte (typisk husdyr og hjortevildt). Prøver indsamlet i forbindelse med angreb på husdyr foretages af Naturstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen. Som alle andre spor fra ulv og formodet ulv registrerer forskerne alle prøver med DNA-spor fra ulv af Naturhistorisk Museum Aarhus med oplysninger om prøvetype, indsender, indsamlingsdato og findesteder.

DNA-spor bruges i første omgang til at fastslå, om en prøve overhovedet indeholder spor efter ulv, og derved kan tælle som en sikker ulveobservation (C1). Denne analyse foretages på basis af DNA fra cellens mitokondrier, hvorfra det kan fastslås, om materialet stammer fra et dyr i hundefamilien og dernæst hvilken art (ulv, hund, guldsjakal). Hvis DNA-prøven er af god kvalitet, forsøges efterfølgende at fastslå dyrets køn og identitet ud fra DNA fra cellekerner. Ved at sammenstille DNA-informationen fra 13 genetiske mikrosatellit-markører, som varierer fra individ til individ, kan en unik DNA-profil etableres for det enkelte individ, ligesom individers oprindelse og slægtskab med andre ulve spores i det centraleuropæiske ulveregister.

Læs ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 1. kvartal 2018” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst forskningschef ved Naturhistorisk Museum Kent Olsen, kent@nathist.dk/+45 40 27 20 30 eller seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@bios.au.dk/ +45 20 63 07 04.