En såkaldt kryptisk høj dødelighed blandt danske ulve har fået myndighederne til at efterspørge forskningsbaserede erfaringer med – og mulige løsninger på – ulovlig efterstræbelse af ulv. Nyt notat giver svar på spørgsmål om fænomenet.

Den seneste statusopgørelse for ulve i Danmark angiver, at ni ud af 24 ulve registreret med kendt genetisk profil i Danmark er forsvundet. Deres genetiske profil er ikke fundet i andre lande, og de er ikke fundet døde. De er bare væk.

Miljøstyrelsen har derfor bedt en række forskere om at kortlægge danske og internationale erfaringer med ulovlig efterstræbelse af ulve, hvordan det kan forebygges, efterforskes og straffes.

I et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beskriver forskere de væsentligste potentielle tiltag, som kan tænkes at reducere risikoen for ulovlig efterstræbelse af ulve i Danmark.

Ulovlig efterstræbelse den mest sandsynlige forklaring på den høje kryptiske dødelighed blandt ulve i Danmark. Ifølge notatet er ulovlig efterstræbelse af beskyttede arter et udbredt fænomen, både i og uden for Danmark.

Når det gælder vildtlevende ulve, viser studier, at den kryptiske dødelighed – dvs. den dødelighed, der ikke kan forklares med trafikdrab og naturlige årsager – er høj i mange lande. Og forklaringen er ulovlig efterstræbelse, viser international forskning.

Selv om der hidtil kun er ét dokumenteret eksempel på ulovlig aflivning af ulv i Danmark, har der ifølge notatet siden ulvens genindvandring floreret flere anonyme tilståelser og påstande om ulovlige nedlæggelser.

Faunakriminalitet og forebyggelse
Forskerne bag notatet beskriver, hvordan forbyggende arbejde i de områder, hvor de fredede ulve lever, ifølge internationale erfaringer giver de bedste resultater i forhold til at nedbringe den kryptisk høje dødelighed blandt ulve. Det har givet resultater, når mennesker, der bor i nærheden af ulvene, bliver inddraget i forvaltningen.

Notatet beskriver også, hvordan normændringer i befolkningen i ulveområder kan påvirkes, da det ifølge forskningen i høj grad kan påvirke den ulovlige efterstræbelse af ulve.

I andre lande har man længere erfaring med ulve, herunder den ulovlige efterstræbelse, og her beskriver notatet forskellige indsatser mod faunakriminalitet. I Norge er kompetencerne ifølge notatet  samlet under den nationale efterforskningsenhed ’Økokrim’, som beskæftiger sig med miljøkriminalitet, herunder ulovlig efterstræbelse af ulv. I Italien har man et retsteknisk laboratorium decideret rettet mod faunakriminalitet.

Det relativt høje antal ulve, der forsvinder i Skandinavien, peger ifølge notatet desuden på, at der også foregår organiseret kriminalitet på området. I både Norge og Sverige er organiseret efterstræbelse af ulve da også blevet efterforsket med domfældelser til følge.

Notatet indeholder en skematisk oversigt over de mulige tiltag for at nedbringe den ulovlige efterstræbelse af ulv.

Læs hele notatet her: ”Tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv”.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Hans Peter Hansen, hph@bios.au.dk eller tlf. (+45)93508675.