Der var omkring 30 ulve i Danmark i 4. kvartal af 2022.

I 4. kvartal 2022 befandt der sig i Danmark sig omkring 16 voksne ulve, samt to ungekuld på mindst seks og otte årsunger i Danmark.

Det viser et statusnotat fra Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der sammen står for overvågningen af ulve i Danmark.

Ni af de 16 voksne ulve var immigranter, og syv var danskfødte før 2022. De 30 ulve var fordelt på fire par eller kobler, hvoraf to med unger født i 2022, fire stationære enlige, og fire strejfdyr (Fig. 1).

Figur 1. Geografisk fordeling af sikre og bekræftede (C1 og C2: Rød), sandsynlige (C3a: Orange) og mulige (C3b: Gul) fund af ulv i Danmark i perioden 1. oktober-31. december 2022. Sorte cirkler markerer områder med stationære ulve. Stationære, enlige ulve er markeret i Råbjerg-reviret (GW781m) i Nordjylland, i Lille Vildmose-reviret (GW2368m) i Nordjylland, i Klosterhede-reviret (GW1430m) i Vestjylland, og i Blåbjerg-reviret (GW2585f) i Sydvestjylland. Ulvepar er markeret i henholdsvis i Ulfborg-reviret (GW3187f og GW2528m) i Vestjylland, Skjern-reviret (GW1434f og GW2020m, samt mindst otte hvalpe født i 2022) i Vestjylland, Oksbøl-reviret (GW2583f og GW1468m) i Sydvestjylland, og i Hovborg-reviret (GW1700f og GW1469m, samt GW2584f [”hjemmeboende” hvalp fra 2021] og mindst seks hvalpe født i 2022) i det sydlige Midtjylland. (hanner=m og hunner=f). (Figur fra ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark 4. kvartal 2022”).

Antallet af fund stiger

Siden begyndelsen af den nationale ulveovervågning, har der hvert år været en tilvækst i antallet af fund, og det særligt fra og med 2022 (Fig. 2). Alene i 4. kvartal 2022 blev der registreret 2.116 fund af ulv eller formodet ulv. Stigningen i fund skyldes dels flere ulve, dels en øget overvågningsindsat af ynglende par og kobler, samt forbedrede tekniske metoder (især kvalitet af vildtkameraer) som fører til at en større andel fund kan erklæres som sikre (C1) fremfor sandsynlige (C3a) eller mulige (C3b).

Figur 2. Antallet af sikre (C1), bekræftede (C2), sandsynlige (C3a) og mulige (C3b) fund af ulv i Danmark i perioden 2017-2022.

Døde, forsvundne og udvandrede ulve

I Danmark er der til dato registreret 50 forskellige ulve med kendt genotype: 22 er indvandret fra Tyskland og 28 er danskfødte. Det er ulvenes genetiske profiler, som muliggør en kortlægning af deres familiære tilhørsforhold i den centraleuropæiske lavlandsbestand. Det er ligeledes den genetiske profil, der gør det muligt at følge de voksnes individers vandringer mellem Tyskland og Danmark og tilsvarende følge flere af de danskfødte ulves vandring fra deres fødested til Tyskland. Hvis en ulv forlader Danmark, kan registrerede fund syd for grænsen fortsat følges i det Centraleuropæiske ulveregister.

I skrivende stund (august 2023) er tre af de 50 ulve med kendt genotype dokumenteret døde i Danmark (én død af sygdom, én skudt ulovligt og én dræbt af bil), fem er udvandret til Tyskland (tre af disse blev siden dræbt af bil), og 14 har været borte i mere end ét år efter sidst at være registreret i Danmark. Disse regnes som forsvundne, dvs. døde uden kendt årsag. Tilbage bliver 28 individer som lige nu regnes som værende i live i Danmark.

Frivillige hjælper med at overvåge ulve

Fundene er fortrinsvis resultatet af den aktive overvågning med brug af vildtkameraer, registrering af sporforløb, eftersøgning efter DNA-spor i form af hår, ekskrementer, urin, blodspor og spytprøver fra nyligt nedlagt bytte i kombination med den passive overvågning med registrering af oplysninger fra offentligheden og netværket af frivillige privatpersoner.

En række frivillige samler prøver, som de finder i naturen og sender til Naturhistorisk Museum. På Aarhus Universitet leder forskere efter DNA-spor i prøverne. DNA-spor findes typisk i væv, hår, ekskrementer, urin eller blodspor fra ulv.

Læs mere om ulvenes udbredelse i notatet her: ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark 4. kvartal 2022”.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30.

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.