Der anslås, at der i 2023 levede omtrent 23.000 ulve i Europa (minus Rusland og det østlige Ukraine). Dette er 35 % flere end ved seneste opgørelse i 2016 (14.500). Det viser en opgørelse udarbejdet af Large Carnivore Initiative for Europe (LCIE), som er en arbejdsgruppe under International Union for Conservation of Nature (IUCN). På europæisk plan vurderes ulvens overordnede bevaringsstatus som livskraftig ('least concern').

Udbredelseslande: Ulven forekommer nu i alle 34 overvågede lande. Siden 2016 har ulven gjort comeback i Belgien og Luxembourg.

Ændring i udbredelsesområde: Udbredelsen af ulv er steget hurtigt siden 2016 og dækker nu ca. 2,2 millioner km², svarende til 52 gange Danmarks landareal. Der er særligt i det centraleuropæiske bestandsområde registreret en betydelig tilvækst i udbredelsen.

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at både udbredelsen og antallet af ulve reelt er steget kraftigt, skal dele af ”fremgangen” tilskrives forbedrede overvågningsmetoder. Dette gælder især på den italienske halvø (som blev kortlagt i sin helhed for første gang på en standardiseret måde), i Letland (nu også med borgervidenskabelige data) og i Ukraine (hvor adgang til nye og bedre overvågningsdata er blevet tilgængelige). Tilgangen af data fra disse tre lande alene tegner sig for 22% af øgningen i antal ulve.

Bestandstendens: Ulvebestanden er stabil eller stigende i alle bestande. Den samlede fremgang er især drevet af de hurtigt voksende bestande i Centraleuropa og Alperne.

Den centraleuropæiske bestand, som Danmark er en del af, vurderes i 2023 at bestå af ca. 3.000 individer og er fortsat i fremgang. Her af lever godt og vel 1 % (ca. 40 ud af ca. 3.000 ved udgangen af 2023) i Danmark.

Bestanden på Balkan og i Karpaterne vurderes også ud til at være i vækst, omend baseret på ekspertvurderinger.

Interessant kendsgerning: På grund af at ulve har relativt store kuldstørrelser og oplever høj dødelighed, varierer ulvebestandens størrelse meget i løbet af året. Overvågning af antallet af familiegrupper eller kobler og par ville være en mere robust og konsekvent måde at estimere populationsstørrelse på, men kan ikke opnås med alle etablerede overvågningsmetoder på tværs af alle lande.

Andre arter: Bjørn (20.500 individer) og los (9.400 individer) er begge i fremgang i Central- og Østeuropa, mens antallet er stabilt i Skandinavien. I modsætning til ulv er en række bestande af bjørn og los indbyrdes isoleret fordi disse arter mere specifikke habitatkrav og dårligere spredningsevne gennem kultiverede landskaber end ulv.

Antal og udbredelse af jærv (1.300 individer: Forekommer kun i Norge, Sverige og Finland i én sammenhængende bestand) vurderes at være stabil.

For guldsjakal eksisterer der ikke pålidelige populationsestimater på grund af manglende systematisk overvågning. Det samlede antal vurderes til mindst 150.000 individer. Arten har de sidste seks år udvidet sit udbredelsesområde kraftigt, så det nu dækker nu omkring 765.000 km² (18 gange Danmarks landareal). Udbredelsen af guldsjakal anslås at være stigende i 21 lande. Kun to lande, Tyrkiet og Bulgarien, rapporterede ingen åbenlys ændring. Tendensen for ændringer i udbredelse er ukendte i seks lande på grund af mangle systematisk overvågning. I Danmark har overvågningen dokumenteret mindst ni forskellige guldsjakaler i årene 2014-2023.

Rapporten, kan tilgås i sin helhed på følgende link: https://circabc.europa.eu/ui/group/3f466d71-92a7-49eb-9c63-6cb0fadf29dc/library/97829710-878b-4bf7-95a1-f135b00dd8f7/details

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.

Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.

Ulvehvalp fotograferet 18. oktober 2024 i et af de vestjyske ulverevirer. Foto. Eskil J. Nielsen-Ferreira.