Nu foreligger den første af de kvartalsvise afrapporteringer af ulveovervågningen i Danmark. Den viser, at der i de to sidste måneder af 2017 blev registreret 61 fund eller spor af ulv eller formodet ulv.

Den aktive overvågning med brug af vildtkameraer, registrering af sporforløb, herunder snesporing, eftersøgning efter DNA-spor i form af hår, ekskrementer, urin, blodspor og spytprøver fra nyligt nedlagt bytte i kombination med den passive overvågning med registrering af oplysninger fra offentligheden og netværket af frivillige privatpersoner har givet mange resultater. Disse er nu blevet tilføjet i den nationale database over ulve, som varetages af Naturhistorisk Museum i Aarhus.

De mange forskellige fund bliver klassificeret med en såkaldt SCALP-værdi, hvor de forskellige fund bliver vægtet efter bestemte standarder, så det bliver muligt at tegne et så nøjagtigt billede af ulvens antal og udbredelse som muligt.

To tredjedele af fundene er gjort i den såkaldte ulvezone, hvor Ulfborg-koblet lever. Resten af fundene i perioden er gjort i det nordlige Jylland.

Statusrapporten beskriver også en opgørelse over DNA-spor af ulv fra nedlagte husdyr. I materialet fra perioden 1. november-31. december 2017 indgår to spytprøver udtaget fra bidmærker på to får i Nordjylland. I begge prøver blev der konstateret DNA-spor fra ulv. I den ene af prøverne var kvaliteten af DNA-fundet så god, at forskerne kunne sige præcis hvilken ulv, der havde været på spil. Her kunne det konstateres, at det var tale om en hanulv, der ikke tidligere var kendt ud fra sit DNA i Danmark. Men den var kendt i Tyskland, og dens færden er nu registreret i den centraleuropæiske ulvedatabase.

Rapporten fremhæver, at der i den overvågning der er i den aktive del er gjort brug af netværket af frivillige privatpersoner, der har besøgt flere findesteder, kort efter en iagttagelse er gjort med henblik på at bekræfte stedet og forsøge at supplere en iagttagelse med registreringer af støtteinformationer som snespor, hår eller ekskrementer. Besigtigelser med standardiseret registrering af eksempelvis et sporforløb er med til, at validiteten af et fund kan øges og kan klassificeres med bedre SCALP-værdi.

  Særligt i december lå der over flere dage sne i ulvezonen, hvilket gjorde det muligt ved brug af netværket af frivillige privatpersoner at få et opdateret billede af, hvilket område Ulfborg-koblet aktuelt benytter ud fra friske sporforløb i sneen. Som resultat heraf blev en række kameraer flyttet til nye placeringer indenfor Ulfborgs-koblets territorium for endnu bedre at kunne følge udviklingen i landets eneste ulvekobbel.    

Læs: Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 4. kvartal 2017 (link)

For yderligere oplysninger, kontakt venligst forskningschef ved Naturhistorisk Museum Kent Olsen kent@nathist.dk/+45 40 27 20 30 eller seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Peter Sunde psu@bios.au.dk/ +45 20 63 07 04.