Efterfølgende har Naturhistorisk Museum og Aarhus Universitet igennem Thomas Boesdal modtaget fotos fra et privatejet vildtkamera fra samme område, som den 27. november 2016 viser to dyr sammen, som efter størrelse og udseende at dømme også kan være ulve. Disse fotos ses herunder.

Den 5. december 2016 optog Naturhistorisk Museums og Aarhus Universitets vildtkamera igen billeder, hvor de to ulvelignende dyr passerer forbi. Disse fotos ses herunder. Selv om billederne er for slørede til, at det med 100 % sikkerhed kan fastslås at være ulve, så stemmer størrelse og udseende så meget overens med ulves størrelse og udseende, at det må betegnes som sandsynligt, at der rent faktisk er tale om to ulve.

Næste gang vildtkameraerne blev efterset havde de to ulvelignende dyr igen været forbi. Først på en 9 sekunder lang videosekvens optaget den 1. januar 2017 og efterfølgende på en 6 sekunder lang billedserie optaget den 5. februar 2017. Video og billeder ses nedenfor. Igen er dokumentationen for sløret til, at det med sikkerhed kan fastslås at være ulve, men ud fra størrelse, udseende og bevægelsesmønster, må det igen betegnes som sandsynligt, at der rent faktisk er tale om to ulve.

I hele perioden fra november 2016 til februar 2017 har de samme kameraer ved gentagne lejligheder endvidere fotograferet enkeltdyr, som formentligt også er ulve.

Andre indikationer på forekomst af ulvepar i Vestjylland

I tillæg til de her viste billeder og video fra vildtkameraer, findes der fra området én positiv DNA-prøve som vides med sikkerhed at stamme fra ulv (prøven er endnu under analyse for individ- og kønsbestemmelse i Tyskland). Desuden har en specialtrænet og certificerede ulvesporhund, der anvendes til rovdyrsbesigtigelse, markeret for ulv på et spor efter to individer den 18. februar 2017.

Opklaringsarbejdet fortsætter med frivilliges hjælp

Selv om tilstedeværelsen af et ulvepar må betegnes som sandsynligt, skal det understreges, at det endelige bevis stadig mangler, ligesom forskerne ønsker mere viden om de formodede ulves slægtskab, oprindelse og eventuelt tidligere forekomst i Danmark. På sigt vil det også være nyttigt at identificere det formodede ulvepars leveområde, som må formodes at strække sig over mere end 100 km². Denne viden kræver systematisk eftersøgning efter friske ekskrementer, som indeholder DNA, samt vildtkameraer, som kan fotografere de formodede ulve. Efter de samme retningslinjer som bruges i Tyskland, er frivillige gået i gang med at lede efter ekskrementer og opsætte flere vildtkameraer. De frivilliges data samles i en database administreret af Naturhistorisk Museum Aarhus, som også validerer de indkomne oplysninger og sørger for at gemme og sende DNA-prøver til analyse i Tyskland.

Med henblik på at sikre en grundig formidling af hele arbejdsprocessen med at opbygge og dokumentere vores viden om ulve i Danmark og helt specifikt i forhold til det mulige ulvepar i Vestjylland, har Naturhistorisk Museums og Aarhus Universitets indledt et samarbejde med Lars Ostenfeld og DR Viden, der således deltager under de forskellige former for feltarbejde.

Hvad vil et ulvepar betyde?

Når ulve danner par, vil de blive mere stedfaste inden for et mindre område end hidtil, hvilket vil sige 100-400 km² (svarende til et kvadrat med 10-20 km lange sider). Et par kan godt være sammen i over et år, inden de yngler, så selv hvis der er tale om et ynglepar, er det langtfra sikkert, at de vil få hvalpe i 2017. Når et ulvepar får hvalpe, vil ungerne fra sensommeren begynde at følge forældrene på deres vandringer indenfor deres territorium. Ofte og især om sommeren vil en ulvefamilies (kobbel) medlemmer bevæge sig hver for sig eller få sammen.

Vil et lokalt ulvepar give øget fare for husdyr? Alt andet lige, ja! Ifølge forvaltningsplanen for ulv i Danmark ydes der dog fuld erstatning for husdyr dræbt af ulv, og der vil kunne ydes tilskud til ulvesikre hegn for besætninger som skønnes særligt udsat.

Vil en lokal ulvefamilie kunne mærkes på jagten? Næppe! Med de tætte bestande af hjortevildt i området, vil en ulvefamilies tilstedeværelse næppe få større indflydelse på de lokale vildtbestande. Foreløbige undersøgelser udført af Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museums i Tyskland og Danmark tyder heller ikke på, at lokal tilstedeværelse af ulve har synderlig effekt på hjortevildtets bevægelser og adfærd.

Er der grund til at være mere bange for ulvene end før? Absolut ikke! De to formodede ulve udviser præcis den adfærd, som man ønsker, at de skal have: De er primært aktive om natten, undgår mennesker og stikker af, når de møder nogle. Skulle en ulv i Danmark miste skyhed for mennesker, vil myndighederne ifølge forvaltningsplanen for ulv straks skride ind og om nødvendig skride til aflivning. For at modvirke tilvænning, skal man derfor aldrig opsøge ulve endsige udlægge foder. Der heller ingen grund til at forsøge at opsøge plantager og heder for at få ulvene at se. De vil fjerne sig eller gemme sig, hvis man kommer for tæt på dem. Brug naturen præcis som før, ulvene kom.

Kontaktinformation

Forskningsansvarlig Kent Olsen (Naturhistorisk Museum Aarhus), kent@molslab.dk, mobil: 40 27 20 30.

Seniorforsker Peter Sunde (Aarhus Universitet), psu@bios.au.dk, mobil: 20 63 07 04.

Fotos

Hent alle fotos fra vildtkameraerne i en zipfil (34 MB). Må bruges frit mod behørig kildeanvisning efter god presseskik til omtale af denne historie. Billederne må ikke bruges til omtale af 3. parts (formodede) observationer af ulv eller som illustration af artikler, der ikke omtaler Naturhistorisk Museum Aarhus, Projekt Dansk Ulv eller Aarhus Universitets undersøgelser af ulv i Danmark, uden foregående aftale.

Hvis zipfilen driller, kan de samme fotos også findes på vores presseside