Sådan overvåges de danske ulve
Ulven er den dyreart i Danmark, som bliver overvåget tættest. Overvågningen fastslår både hvor mange ulve der i landet, men registrerer også, hvem de er, og hvor de er. Ulvene overvåges dels ved hjælp af observationer fra samfundet (passiv registrering), dels ved en opsøgende overvågning af enkeltindivider og familiegrupper med henblik på at kortlægge deres opholdssteder, vandringer, overlevelse og ynglesucces (aktiv overvågning).
Når der kommer en ulv…
Når der indvandrer en ny ulv til landet, går der sjældent mange uger, før nogen ser den. Når der indkommer rapporter om en mulig ulv til Ulveatlas.dk, som står for den nationale ulveovervågning, iværksættes en procedure, som dels skal afklare, om der er tale om en ulv, og dernæst hvilket individ der er tale om.
Alle rapporter om ulve eller mulige tegn på ulve i Danmark valideres efter SCALP-kriterierne, hvor de forskellige fund bliver vægtet efter faste standarder. Fund kategoriseres som sikre (C1: ingen tvivl), bekræftede (C2: så godt som sikkert), sandsynlige (C3a) og mulige (C3b).
Hver gang en person har set tegn på en formodet forekomst af ulve, kontaktes vedkommende, og informationerne registreres. Fundene registreres i den nationale database som Naturhistorisk Museum i Aarhus opdaterer. Databasen er bygget op omkring en standardiseret dataindsamling via protokoller, der alle er tilgængelige og frit kan downloades på Ulveatlas.dk. Det gør det muligt på en ensartet og sammenlignelig måde at indsamle information om ulve. Alle oplysninger tilføjes med en GPS-lokalitet, så der løbende kan tegnes et så nøjagtigt billede af ulvens antal og udbredelse som muligt. Derfor kan databasen bruges som et værktøj, der indikerer, hvor hurtigt en ulv slår sig fast ned i et område, eller hvor meget de strejfer rundt. Den hjælper også med at fremhæve, hvilke områder det giver mening at etablere aktiv eftersøgning af ulvene med vildtkameraer mv. Af hensyn til ulve og lodsejere offentliggøres fund med en opløsning på 10 x 10 km. Hvis man som rapportør ønsker sit fund hemmeligholdt, bliver det heller ikke offentliggjort.
Målrettet indsats rettet mod par/familie-territorier:
De seneste tre år har det været muligt på kvartalsbasis at angive udstrækningen af det vestjyske ulvepars aktivitetsområde ud fra mellem 34 og 89 uafhængige fund per kvartal (i 3. kvartal 2018, hvor der var registreret færrest fund, opholdt sig kun ét individ sig i territoriet). I 2019 kunne tidspunktet for ungernes fødsel vha. aktiv overvågning tidsfæstes til mellem 3. maj og 8. maj (Fig. 1), og kuldstørrelsen har vha. videoovervågning og direkte observationer kunnet bestemmes til seks hvalpe i juni og til fem i september.
I 2017, 2018 og til og med september 2019 er der blevet registreret 136, 127 og 170 sikre (C1) eller bekræftede (C2) fund fra territoriehævdende (revirhævdende) par og deres ’hjemmeboende’ afkom (Tabel 1). Af disse er 63%, 78% og 84% tilvejebragt gennem den aktive overvågningsindsats (Tabel 1, Fig. 2).
Videoen herunder viser et begrænset udvalg af billeder og optagelser fra de opsatte vildtkameraer i det vestjyske ulveterritorium. Den dækker perioden fra det nye ulvepar etablerede sig i november 2018 frem der i begyndelsen af maj i år blev født hvalpe og frem til begyndelsen af oktober, hvor hvalpene færdes på egen hånd.
Målrettet indsats rettet mod revirhævdende, enlige ulve
Der har de seneste tre år opholdt sig to individer i Danmark, som kan betegnes som enlig, revirhævdende. Den ene er den ’nordjyske hanulv’, GW781m, der har kunnet betegnes som stedfast fra og med 3. kvartal 2018. Den anden var hunulven i det nye vestjyske ulvepar (GW930f), som var enlig revirhævdende fra ca. 25. maj (efter at være vendt tilbage fra Tyskland) til ca. 15. november 2018 (hvor den fik en mage). I de fire kvartaler, som GW781m har været stedfast, har overvågningen registreret den 26 gange (3 C1-observationer med genotype, 11 C1- og C2-observationer, samt 12 C3a-observationer, som kan knyttes til dette individ). 46% af alle C1- og C2-fund er baseret på aktiv, opsøgende overvågning. For GW930f’s vedkommende, registrerede vi den i ovennævnte periode 61 gange (6 C1-observationer med genotype, 36 C1- og C2-observationer, samt 19 C3a-observationer, som kan knyttes til dette individ). 86% af alle C1- og C2-fund er baseret på aktiv, opsøgende overvågning.
I 2017, 2018 og så langt i 2019 er der blevet registreret 7, 39 og 9 C1- og C2-fund fra revirhævdende, enlige ulve (Tabel 1), hvoraf 100%, 79% og 22% er indkommet gennem den aktive overvågningsindsats (Tabel 1, Fig. 2).
Målrettet indsats rettet mod strejfulve
Der er de seneste tre år blevet identificeret mindst fire strejfende ulve i Danmark igennem mindst et halvt kvartal: GW781m (november 2017-nu), GW900m (maj-december 2018), GW1156m (maj 2019-nu) og GW1169m (april 2019-nu). Dertil kommer yderligere fire unger fra Ulfborgparret, som i løbet af få dage udvandrede til Tyskland og en uidentificeret, som blev påkørt i Sønderjylland i februar 2019 (formentlig efter få dage i landet og ikke siden set, hvilket indikerer, at den døde kort efter).
Opgjort i antal fund er der i 2017, 2018 og til med september 2019, blevet registreret 7, 25 og 25 C1- og C2-fund fra strejfende ulve (Tabel 1), hvoraf henholdsvis 0, 2 (8%) og 13 (80%) er indkommet gennem den aktive overvågningsindsats (Tabel 1, Fig. 2). Dette mønster må tages som udtryk for, at registrering af ny-opdukkede strejfdyr i sagens natur oftest vil bero på effektiv indrapportering af data og materiale fra offentligheden, herunder DNA-prøver fra angrebne husdyr, men med den aktive eftersøgning som et vigtigt bidrag. Dette gælder ikke mindst i ugerne efter, at tilstedeværelse af en ny ulv er observeret i et givet område. I forbindelse med kortlægning af det rumlige forekomstmønster af ny-indvandrede hanulve til Midtjylland i 2019, stammede 15 af de 23 C1, C2 og C3a-observationer, som lå til grund for analysen, således fra den aktive overvågning. Den ene af de to identificerede nyindvandrede ulve, GW1169m, blev desuden identificeret vha. materiale indsamlet vha. aktiv overvågning, 23. maj 2019, 44 dage efter dette individ sidst blev fundet i Tyskland, og 13 dage efter at der for første gang forelå en C1-observation af en ny ulv i området fra et af den aktive overvågnings ’early warning’-kameraer.
Det er det videnskabeligt konsortium mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som for Miljøstyrelsen udfører den systematisk overvågning af ulve i Danmark.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus: Kent Olsen, kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30 eller seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet: Peter Sunde, psu@bios.au.dk / +45 20 63 07 04.