Aarhus Universitet har for Miljøstyrelsen udarbejdet retningslinjer for hensigtsmæssig menneskelig adfærd i forbindelse med ulveturisme, baseret på internationale erfaringer og anbefalinger.

Med det øgende antal ulve i Danmark, er er mulighederne for at observere ulvene eller deres spor i naturen bedre end nogensinde. I områder med ulve er ”ulveturister”, dvs. naturgæster som gerne vil opleve ulvene i naturen, et kendt fænomen.

Fra et bevaringsperspektiv anses turisme rettet mod ulve og andre store rovdyr principielt som positivt, idet det giver borgerne naturoplevelser og indsigt, samtidigt med at det kan generere økonomisk aktivitet i lokalområdet. Dette er under forudsætning af, at aktiviteterne er så lidt forstyrrende (indgribende) som muligt i forhold til ulvene, den øvrige natur og lokalområde.

For at sikre denne balance, har Miljøstyrelsen bedt Aarhus Universitet om at udarbejde retningslinjer (”guidelines”) for ansvarlig adfærd for ulveturister, både de som kommer på egen hånd og de som organiserer ekskursioner for andre.

Disse retningslinjer, som bygger på internationale erfaringer og anbefalinger foreligger nu.

Generelle retningslinjer

Som andre vilde dyr, reagerer ulve på menneskers tilstedeværelse og efterladenskaber. Reaktionerne er næsten altid negative i form af reaktiv (ulven trækker sig væk fra en indtrængende forstyrrelseskilde) eller proaktiv (ulven undgår områder, som de anser som udsat for menneskeskabt forstyrrelse baseret på deres tidligere erfaringer) undvigelsesadfærd.

Ved vedvarende eksponering for mennesker kan især ulvehvalpe dog vænne sig til menneskers tilstedeværelse i form af manglende skyhed (habituering). Hvis dette er kombineret med belønning, fx i form af føde, vil ulve i værste fald kunne begynde at forbinde mennesker med føde (fødekonditionering), og dermed opsøge mennesker aktivt. Fødekonditionerede ulve udgør en sikkerhedsrisiko for mennesker, og må derfor oftest aflives. Derfor er det af særlig vigtighed at ulveturisme ikke medfører at ulve aflærer skyhed eller ligefrem begynder at opsøge mennesker.

Som gennemgående princip for enhver form for ulveturisme anbefales, at en aktivitet som udgangspunkt ikke må forstyrre ulvene (må ikke være indgribende).

Ved den allermindst indgribende turistaktivitet, opdager ulvene ikke aktiviteten. Observationer fra observationstårne eller passiv lytning til ulvehyl på lang afstand opfylder dette kriterium.

De næstmindst indgribende aktiviteter, vil være hvor ulven(e) registrerer, at der er mennesker i området, men at stimuli (synsindtryk, lyd, fært) har en karakter, som ikke får ulven(e) til at ændre adfærd eller på anden måde blive påvirket. Denne type aktiviteter må også betegnes som uproblematiske. Eksempler kan være personer, som registreres af ulven på så lang afstand, at ulven ikke tager notits af dette og ændrer aktivitet. Andre eksempler vil være menneskelig fært, som afsættes på veje og stier, hvor der til daglig er menneskelig færdsel og dermed en del af ulvens sensoriske baggrundstæppe af menneskelige stimuli i et landskab delt med mennesker.

Aktiviteter, som helt åbenlyst må betegnes som indgribende og dermed uønskede, vil være enhver form for forsøg på at påkalde sig ulvenes opmærksomhed, eller aktiviteter, som medfører (risiko for) stimuli, som helt åbenlys vil afføde en mærkbar adfærdsmæssig reaktion.

Enhver form for aktivitet, som får ulvene til at reagere adfærdsmæssigt, skal forsøges undgået, eller i hvert fald minimeres i forhold til hvor ofte det sker, og hvor adfærdsændrende forstyrrelsen er, når den alligevel sker.

Konkrete anbefalinger

• Udlægning af foder eller lugtstoffer er absolut uforenelig med ansvarlig ulveturisme, da det vil kunne føre til fødekonditionering. Dette gælder også rester fra egen mad, som i stedet skal tages med hjem.
• Enhver form for forsøg på at tiltrække eller eksponere ulvene (afspilning af lyd m.v.), samt brug af kunstigt lys (spotlight) skal undgås.
• Undgå enhver kontakt med hvalpe eller områder med hvalpe, da de er meget mindre sky end voksne og derfor særligt udsatte for habituering. Som minimum fra 15. april til 15. september, og gerne fra 1. april til 15. september bør ulveturisme derfor undgå hi-områder og rendezvous-områder, hvor der vides eller formodes at opholde sig hvalpe.
• Hvis ulve i et område udviser tegn på mistet skyhed eller ligefrem opsøgende adfærd, skal enhver form for ulveturisme straks indstilles og relevante myndigheder orienteres.
• Ulvesporing bør ikke finde sted uden for veje og veldefinerede turiststier fra 15. april til 15. september.
• Af beskyttelseshensyn, bør arrangører af ulveturisme ikke fremvise eller opgive koordinater på ynglehier og tilsvarende punktlokaliteter af kritisk vigtighed for ynglende ulve. Heller ikke uden for yngletiden.
• Generelt anbefales vintermånederne for ulvesporing, da ulvene her er mindst sensitive for forstyrrelser og der (i Danmark periodevis) kan være mulighed for sne-sporing. Undgå at forstyrre andet vildt, ikke mindst i jagtsæsonen, hvilket kan give konflikter med jagtinteresser.
• For at undgå forstyrrelse, bør man ved (sne)sporing altid gå på bagsporet (modsat ulvens vandringsretning).
• Man bør ikke nærme sig, og slet ikke berøre, friskt nedlagt bytte. Det vil ofte få ulvene til at opgive kadaveret.
• Da ulve kan opfatte hunde som artsfæller og finde på at reagere enten aggressivt eller nysgerrigt opsøgende, frarådes det at medtage hund på ulvesporing medmindre den tjener et andet formål end selskab.
• Hvis man observerer en ulv, skal man lade den være i fred. Lad være med at nærme dig den, eller forstyrre den med lys eller lyd.
• Hvis en ung eller voksen ulv skulle finde på aktivt at nærme sig, og befinder sig på mindre end 30 meters afstand, bør man ikke skjule sig eller gøre sig mindre, men i stedet enten søge væk eller skræmme ulven væk med råb, fagter og klap.
• I åbent terræn anbefales 800-1000 meter som en normalt passende observationsafstand. Observationsafstanden bør aldrig være under 500 m.
• Observationspunkter (fx observationstårne) bør så vidt muligt placeres der hvor mennesker færdes i forvejen. Man bør desuden sikre sig, at færdsel til og fra observationspunktet ikke medfører forstyrrelser.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk, +45 20 63 07 04.

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk, +45 40 27 20 30.

Læs notatet Retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med ulveturisme

Figur 1. Ulv fotograferet i Skjern-reviret den 14. oktober 2022. Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira.