Overvågningen af ulve i Danmark fortsætter
Det videnskabelige konsortium mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet forsætter den nationale overvågning af ulve i Danmark i perioden 2024-2026. Konsortiet har igen har vundet udbudskontrakten med Miljøstyrelsen om systematisk overvågning af ulve i Danmark.
Dermed kan Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet repræsenteret ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Ecoscience og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi fortsætte arbejdet med den nationale ulvedatabase. Forskerne skal overvåge og udføre DNA-analyser, ligesom DNA-registeret over samtlige individer fortsat skal opdateres og samkøres med fund fra de lande, der deler den centraleuropæiske ulvebestand. Det sker som en del af det centraleuropæiske samarbejde om genetisk overvågning af ulv (CEwolf).
Hver eneste ulv skal registreres
For at kunne forvalte ulven i et landskab som det danske, kræver det viden om bestandens størrelse, sammensætning og udvikling. Derfor består opgaven for forskerne også i at vedligeholde registeret over hver eneste ulv i Danmark, baseret på det enkelte individs DNA-profil:
”Selv om vi i dag har opsat mange vildtkameraer, og trænede frivillige indsamler oplysninger og indsender prøver med DNA-spor, er der stadig brug for yderligere viden. Særligt enlige ulve, der under vandring tilbagelægger store afstande på kort tid, er svære at følge. Derfor opfordres alle med interesse i at bidrage med viden om de danske ulve til at indsende eksempelvis billeder eller observationer af ulve og formodede ulve via www.ulveatlas.dk”, fortæller videnskabelig chef og leder af ulveovervågningen Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Forskere beder offentligheden rapportere ulvefund
Den officielle nationale bestandsovervågning af ulv under Miljøministeriet forsætter i det nye år. Det er forskerne bag det eksisterende ulveregister, der fortsat skal indsamle viden om ulve i Danmark – og de beder offentligheden om hjælp.
”Vi kan ikke være alle steder på én gang, så tip fra offentligheden om mulige eller sikre ulvefund er af stor vigtighed. Dette gælder fund, som kan dokumenteres (fx fotos eller DNA-prøver fra ekskrementer eller nedlagt bytte), såvel som ubekræftede observationer, som kan lede os på sporet af nye ulve. Hvis du ser eller finder spor efter en mulig ulv, så skynd dig at dokumentere det med mobiltelefonen”, opfordrer Kent Olsen.
Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet står for arbejdet med at udbygge og videreføre det nationale ulveregister, der skal danne grundlag for beslutninger om forvaltning, og hvordan vi bedst kan sameksistere med ulve i den danske natur. For at sikre fortsat succes med registret, har forskerne brug for hjælp fra alle med interesse i at bidrage med viden om ulve. Derfor inviterer de nu folk til at indsende for eksempel billeder eller observationer af ulve og formodede ulve via www.ulveatlas.dk.
Det understreges, at al færdsel og dataindsamling altid skal foregå efter almindeligt gældende regler for offentlig adgang og opførsel på offentlige og private arealer, medmindre man har fået tilladelse om andet fra grundejer.
Du kan læse mere om hvordan de danske ulve overvåges på www.ulveatlas.dk.
Følg de danske ulve på Ulveatlas.dk
På www.ulveatlas.dk kan man læse mere om, hvordan man kan indsende iagttagelser, afføringsprøver og andre spor, og på den måde bidrage til den samlede viden om ulve i Danmark. Her kan man også følge arbejdet med at registrere ulve og se dokumenterede fund af ulv. Udvalgte ulvefund i Danmark vil med en geografisk opløsning på 10x10 km kunne ses på hjemmesiden.
Det er langt fra alle sikre ulvefund, der præsenteres på www.ulveatlas.dk. For det første tages der altid hensyn til lodsejere eller ønske fra fundets indsender, og for det andet kan antallet af fund i områder med stedfaste ulve, det være sig ulvekobler, ulvepar eller enlige individer, være så højt, at det overstiger hjemmesidens kapacitet. Siden den nationale ulveovervågning begyndte, har der hvert år været en tilvækst i antallet af fund, og det særligt de seneste år (Fig. 1). Det skyldes en kombination af flere ulve, en øget overvågningsindsat af ynglende ulvepar, samt forbedrede tekniske metoder (især kvaliteten af vildtkameraer) som fører til, at en større andel fund kan erklæres som sikre (C1) fremfor sandsynlige (C3a) eller mulige (C3b) (Fig. 1). Alle fund indgår til gengæld i de kvartalsvise statusrapporter, der præsenterer resultaterne af den nationale ulveovervågning.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.
Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.
Professor ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet, Torben Asp, torben.asp@qgg.au.dk / +45 87 15 82 43.
Fotos
Billederne kan downloades ved at trykke på linket herunder. Billederne må ikke bruges til omtale af 3. parts (formodede) observationer af ulv eller som illustration af artikler, der ikke omtaler Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitets undersøgelser af ulv i Danmark, uden forudgående aftale.
Dansker med ulve
Særudstillingen “Dansker med ulve”, der skabt af Naturhistorisk Museum Aarhus, kan opleves i Rundetårn i København indtil 31. december i år. Den er baseret på data fra den nationale ulveovervågning og gør dig klogere på myter og holdninger, forskning og viden om de danske ulves færden og adfærd. Den har tidligere været vist både i Aarhus og på Holstebro Museum. Udstillingen er blevet støttet af A.P. Møller Fonden, Aage V. Jensen Naturfond, Region Midtjylland, 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden samt Toyota-Fonden.
