Nye ulvehvalpe i Vestjylland
Der er nye ulvehvalpe i Vestjylland. Det konstaterer Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, som overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kunne i marts måned fortælle, at et nyt ulvepar bestående af en danskfødt hunulv og en tyskfødt hanulv, havde etableret sig i Vestjylland syd for Holstebro. Dette par har nu fået hvalpe.
Søndag den 23. juni fangede vildtkameraer, opsat til at overvåge ulvene, mindst seks nye ulvehvalpe. Hvalpene vurderes til at være halvanden måned gamle.
Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke går ud og leder aktivt efter ulvehvalpene. De små hvalpe er endnu ret immobile og er derfor stadig meget sårbare over for forstyrrelser.
Via Miljøstyrelsens overvågning af ulvene er der opsat mange kameraer i området, og styrelsen følger udviklingen nøje.
På www.ulveatlas.dk kan du finde resultaterne af Miljøstyrelsens overvågning og se, hvor ulvene i Danmark er blevet observeret.
Kilde: Miljøstyrelsen
Foto: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet
Foto: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet
Foto: Thomas Boesdal, Søren Krabbe, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet
Billeder må bruges frit mod behørig kildeanvisning efter god presseskik til omtale af denne historie. Billederne må ikke bruges til omtale af 3. parts (formodede) observationer af ulv eller som illustration af artikler, der ikke omtaler Naturhistorisk Museum Aarhus eller Aarhus Universitets undersøgelser af ulv i Danmark, uden foregående aftale.
Kontaktinformation
For yderligere oplysninger, kontakt venligst forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30 eller seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde psu@bios.au.dk / +45 20 63 07 04.