Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil efter anbefaling fra den nationale ulveovervågning fremover opgøre ulvebestanden baseret på antal kobler som i andre europæiske lande. Det giver et mere retvisende billede af bestanden.

Antallet af ulve i Danmark er i vækst, og begynder i stigende grad at have karakter af en etableret bestand. I lyset af den ny bestandsmæssige virkelighed og omkostningerne ved at overvåge en voksende ulvebestanden på individniveau, vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremover benytte en ny metode til at opgøre bestandens størrelse. Den ny metode tager udgangspunkt i antallet af reproducerende par (kobler), som er en biologisk mere retvisende bestandsenhed. Baseret på en internationalt anerkendt omregningsfaktor, beregnes antal ulve i forårsbestanden som syv individer for hvert kobbel. Med seks ulvekobler, bliver det danske bestandsestimat ulve for foråret 2025 dermed ca. 42 individer.

Hidtil har den nationale ulveovervågning opgjort ulvebestanden i Danmark i antal individer på basis af målrettet genetisk overvågning af hver enkelt ulv. Dette giver god mening i en bestand under etablering, bestående af få og hovedsageligt enlige individer. Jo større bestanden bliver, jo vanskeligere og mere ressourcekrævende bliver det imidlertid at overvåge bestanden på denne måde. Desuden er antallet af (enlige) individer ikke et specielt godt mål for en etableret ulvebestands størrelse, biologisk set. Her er det antallet af reproducerende par (kobler), der tæller. Fuldstændig på samme måde som den danske havørnebestand også opgøres i antal ynglepar og ikke i individer. Derfor opgør ulveforskerne i de fleste europæiske lande bestandenes størrelser som antal kobler (par med unger), par (potentielt fremtidige ynglepar) og revirhævdende enlige (yngleklare ulve, der venter på at en mage). Det samlede, omtrentlige antal ulve beregnes ved hjælp af en omregningsfaktor, baseret på viden om hvor mange individer der er i forårsbestanden i forhold til antallet af revirhævdende kobler, par og enlige ulve.

Omregningsfaktorens størrelse er baseret på viden om bestandens sammensætning ud fra detaljerede overvågningsdata, og kan derfor også variere fra land til land, afhængig af de lokale bestandsdata. I Europa ligger omregningsfaktoren normalt på mellem seks og otte individer per ulvekobbel, men varierer fra fire i Belgien, til ti i Sverige. I Tyskland opgør man antallet af ulve i forårsbestanden som antal kobler gange seks plus antal af par gange to.

Da der i Danmark ikke længere foreligger præcise data på det totale antal af individer, har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på anbefaling fra den nationale ulveovervågning besluttet at estimere antallet af ulve i forårsbestanden med en faktor syv i forhold til antallet af ulvekobler. Med denne omregningsfaktor tager man også højde for naturlig dødelighed og for ulve, som ikke danner par. Omregningsfaktoren vil kunne blive ændret i fremtiden, hvis et dansk-baseret datagrundlag kan etableres.

Dansk forårsbestand på seks kobler, to par, og én enlig revirhævdende svarende til ca. 42 ulve

I Danmark er der i øjeblikket seks ulvepar, som fik hvalpe sidste år. Det vil sige, at den beregnede bestandsstørrelse er på omtrent 42 ulve. Med den hidtidige opgørelsesmetode, hvor bestanden blev vurderet til at bestå af mellem 22-42 voksne individer og 38 hvalpe født i 2024, var antallet af ulveindivider vurderet til 60-80 ved udgangen af 2024. Det tal var dog ifølge den nationale ulveovervågning sandsynligvis en overestimering af bestandens størrelse grundet manglende information om døde og udvandrede ulve.

Fremover bliver bestanden desuden opgjort per overvågningsår, som er den periode, hvori et kuld opholder sig sammen med forældrene i det revir, hvor de er født. Overvågningsåret går fra 1. maj til 30. april det følgende år.

Da omregningsfaktoren dels er omtrentlig, dels tager udgangspunkt i forårsbestandens størrelse, vil der kunne være perioder, hvor det faktiske antal ulve, hvalpe inklusive, vil være højere end dette omregningsbaserede estimat. Dette vil især kunne gøre sig gældende om sommeren og efteråret, hvor årets hvalpekuld dukker frem.

De seks par, som fik hvalpe sidste år, holder til i henholdsvis Hovborg-reviret, Klosterhede-reviret, Nørlund-reviret, Oksbøl-reviret, Skjern-reviret og Ulfborg-reviret. I tillæg er der i skrivende stund to revirhævdende ulvepar, hvor der endnu ikke er konstateret ulvehvalpe. Disse holder til i henholdsvis Lille Vildmose-reviret og Lønborg-reviret. Desuden er der én enlig revirhævdende i Råbjerg-reviret.

Læs notatet fra den nationale ulveovervågning om brugen af omregningsfaktor til at estimere ”Antallet af ulve i Danmark” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.

Ulvehvalpe i Hovborg-reviret i efteråret 2023. Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira.