Antallet af ulve i Danmark har ligget stabilt på ca. 10 i de første to kvartaler af 2020. Mod forventning er der ikke kommet nye unger i 2020, selv om ulveparret i Ulfborg viste tegn på at gøre klar til at få hvalpe.

Ved udgangen af juni befandt der sig ca. 10 ulve i Danmark. Det er resultatet af overvågning med vildtkameraer, indberetninger fra frivillige og DNA-analyser i løbet af foråret.

I et nyt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum vurderer forskerne bag overvågningsprogrammet for ulv, at der i perioden 1. april-30. juni 2020 har befundet sig elleve ulve i Danmark: Fem voksne og seks årsunger fra 2019.

Årsungerne fra i Ulfborg-reviret i Vestjylland fordelte sig på tre hanner og tre hunner. Med undtagelse af én hanulv – en af ungerne fra Ulfborg-koblet i 2019, som er udvandret til Tyskland – formoder forskerne bag notatet, at alle de øvrige ti ulve befandt sig i Danmark ved udgangen af 2. kvartal 2020.

Der er tale om ”kendte” ulve, det vil siger dyr, hvor forskerne ud fra DNA-prøver kan fastslå identiteten af hvert enkelt individ.

Ingen nye ulveunger i 2020

Ulveparret i Ulfborg, som fik hvalpe i sidste år, opførte sig i løbet af foråret som om de skulle yngle igen. Ulveparrets bevægelsesmønstre og adfærd i marts og april tydede ifølge notatet på, at ulveparret forberedte sig på at få hvalpe i samme område som i 2019. Et etableret par vil normalt yngle hvert år, så længe begge forældre er i live.

Da der ikke har været hverken observationer af hvalpe på de opsatte vildtkameraer i området eller fund af ulvelorte med nye DNA-profiler, vurdere forskerne bag notatet, at dette års yngleforsøg sandsynligvis har slået fejl.

Omkring det forventede fødselstidspunkt 1. maj viste overvågningen en mærkbar nedgang i antallet af observationer i hi-området, ligesom der blev fundet færre ulvelorte i området. Dette mønster kan ifølge notatet tyde på, at der blev født hvalpe, men at disse døde kort efter fødslen.

Alle ulve DNA-registreres

En række frivillige samler for www.ulveatlas.dk prøver, som de finder i naturen og sender til Naturhistorisk Museum. På Aarhus Universitet leder forskere efter DNA-spor i prøverne. DNA-spor findes typisk i væv, hår, ekskrementer, urin eller blodspor fra ulv.

Der kan også findes DNA i spytprøver fra nyligt nedlagt bytte, hvor der er mistanke om, at en ulv har været på spil. Prøver i forbindelse med angreb på husdyr indsamles af Naturstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen. Som alle andre sportegn fra ulv eller formodet ulv registreres alle prøver med DNA-spor fra ulv af Naturhistorisk Museum med oplysninger om prøvetype, indsender, dato og findested.

Hvis prøver indeholder DNA fra ulv, forsøges dyrets køn og individidentitet fastslået ud fra DNA fra cellekerner. Bestemmelse af køn og individ foretages ved hjælp af henholdsvis to kønsmarkører (X- og Y-kromosom) og 13 mikro-satellitmarkører, som hver især udviser genetisk variation og som på tværs af alle markører udgør en unik DNA-profil (genotype), som identificerer den enkelte ulv.

Da det er de samme genetiske markører, som anvendes til analyse foretaget på Senckenberg Research Instituttet i Tyskland og Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, kan en identificeret ulv spores i det Centraleuropæiske ulveregister, og på den måde kan forskerne bestemme for eksempel ulvens fødested, vandringer og slægtskab med andre ulve.

Læs mere om ulvenes udbredelse i notatet ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark 2. kvartal 2020”.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30
Professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@bios.au.dk / +45 20 63 07 04.