Hanulven i ulveparret i Skjern-reviret er nu identificeret
DNA-analyser af afføringsprøver indsamlet på Borris Skydeterræn i Vestjylland viser, at hanulven i ulveparret i Skjern-reviret er ny i Danmark.
Hanulv i Skjern-reviret er ny i Danmark
DNA fra en ny hanulv, der har fået kodenavnet GW2528m, er blevet fundet i to afføringsprøver indsamlet af den nationale overvågning henholdsvis 26. september 2021 og 17. oktober 2021 på Borris Skydeterræn i Vestjylland. Hanulvens DNA-profil er ny, men kan knyttes til et forældrepar i Hoher Fläming-koblet, sydvest for Berlin i Sachsen-Anhalt.
Da hanulvens forældre ynglede første gang i 2020 og billeder og videooptagelser fra Borris Skydeterræn viser et typiske udseende for en etårig ulv, kan det konkluderes at GW2528m må være født i 2020. Dette harmonerer med, at unge ulve normalt forlader fødeterritoriet i en alder af 10-22 måneder.
Ulveparret i Skjern-reviret
Den nye hanulv GW2528m har siden den blev observeret i Danmark, dannet par med den danskfødte hunulv GW1434f. GW1434f er født i Ulfborg-reviret i Vestjylland i 2019, og har været stedfast i Skjern-reviret siden januar 2020. Siden hunulven etablerede sig i Skjern-reviret, har det kun været et spørgsmål om tid før en hanulv ville komme forbi. Siden starten af september 2021 er der gentagne gange blevet registreret parallelle sporforløb af hvad, der kunne være to ulve, som har fulgtes ad. Aftrykkene har indikeret, at de to individer havde lidt forskellige potestørrelser som forventet hos et ulvepar. Igennem efteråret og vinteren er to ulve gentagne gange blev iagttaget i reviret, hvoraf den ene er set urinmarkere som en hanulv.
Den nationale ulveovervågning har siden september arbejdet på at identificere den formode nye hanulv ud fra spytprøver taget ved bidmærker på nedlagt hjortevildt og afføringsprøver samlet i reviret. Det er frivillige fra den nationale ulveovervågning, der har eftersøgt og indsamlet DNA-spor på vejene i området og ledt efter sporforløb.
Det forventes at ulveparret vil blive forældre i omkring 1. maj 2022. Derfor forsætter den nationale ulveovervågning med at kortlægge parrets leveområde igennem systematisk eftersøgning af friske ekskrementer, som indeholder DNA, samt vildtkameraer, som kan fotografere ulvenes aktiviteter. Ulveovervågningens frivillige er i gang med at lede efter ekskrementer på offentligt tilgængelige veje og stier, samt efter aftale med lodsejere. I nærmeste fremtid planlægges desuden opsætning af vildtkameraer på udvalgte, strategiske steder efter forudgående tilladelser fra lodsejere.
Hvad vil ulveparret betyde?
Når ulve danner par, bliver der stedfaste inden for et område, som typisk dækker 100-400 km2. Dette svarer til et kvadrat med 10-20 km på hver led. Når et ulvepar får hvalpe, vil ungerne fra deres første sensommer begynde at følge forældrene på deres vandringer indenfor deres territorium. Ofte og især om sommeren vil en ulvefamilies (kobbel) medlemmer bevæge sig hver for sig eller få sammen.
Vil et lokalt ulvepar give øget fare for husdyr? Her er svaret klart ja, men risikoen begrænser sig til et mindre område end når de er alene. Ifølge forvaltningsplanen for ulv i Danmark ydes der dog fuld erstatning for husdyr dræbt af ulv, og såfremt området udpeges som ulvezone vil der kunne søges tilskud til ulvesikre hegn for besætninger som skønnes særligt udsat.
Vil en lokal ulvefamilie have betydning for jagtudbyttet? Med de tætte bestande af hjortevildt i området, vil en ulvefamilies tilstedeværelse næppe få større indflydelse på de lokale vildtbestande. Foreløbige undersøgelser udført af Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum tyder heller ikke på, at lokal tilstedeværelse af ulve har større effekt på hjortevildtets fordeling og adfærd i landskabet.
Er der grund til at være bange for ulvene, nu hvor der er mere end én? Absolut ikke! Ulve undgår mennesker, og der er ind til nu ikke observeret problematisk adfærd hos danske ulve. Skulle en ulv i Danmark miste skyhed for mennesker, vil myndighederne ifølge forvaltningsplanen for ulv straks skride ind, og om nødvendig skride til aflivning. Brug derfor naturen præcis som før.
Husk at melde hvis du ser en ulv!
For at kunne finde DNA fra de danske ulve, er vi nødt til at vide, hvor der skal ledes. Særligt enlige ulve under vandring kan tilbagelægge store afstande på kort tid og er derfor svære at følge. Derfor opfordres alle som mener at have set en ulv at indsende eksempelvis billeder eller observationer af ulve og formodede ulve til den nationale ulveovervågning (ulv@nathist.dk). Offentliggjorte ulvefund præsenteres med en sløring på 10x10 km, men man kan også vælge, at det indsendte fund ikke skal være tilgængeligt for offentligheden. Samtidig kan man som indsender vælge, at ens navn holdes fortroligt og kun kendes af den nationale ulveovervågning.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.
Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.
