Formentligt nyt ulvepar i Ulfborg-reviret
Der er formentlig igen et ulvepar i Ulfborg-reviret i Vestjylland. Det vurderer forskere fra Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet, som sammen overvåger ulvene i Danmark for Miljøstyrelsen.
Ulfborgreviret, som var det første sted ulven ynglede i Danmark i nyere tid, har været uden ulvepar siden sommeren 2021, hvor begge mager forsvandt.
Siden november 2021 har reviret været besat af en enlig tyskfødt hanulv GW2528m. Hanulven er født i Hoher Fläming-reviret, sydvest for Berlin i Sachsen-Anhalt i 2020. Nu tyder optagelser gjort med vildtkameraer på, at han har fået en mage. Når ulve færdes sammen, vil det typisk dreje sig om et par eller beslægtede individer, dvs. enten forløberen for eller resultatet af tidligere reproduktion. Da GW2528m har opholdt sig alene i reviret i mere end et år, er det derfor mest sandsynligt, at en ny hunulv er ankommet, og at de har etableret par.
Forskerne arbejder på at identificere den formodede hunulv og bekræfte den forsatte tilstedeværelse af hanulv GW2528m. Derfor vil frivillige fra den nationale ulveovervågning nu forsætte med at eftersøge friske afføringsprøver på vejene i området og indsamle DNA-spor i form af spytprøver taget ved bidmærker på nedlagt hjortevildt.
Stærke indicier på forekomst af ulvepar i Ulfborg-reviret i Vestjylland
Mandag den 16. januar 2023 blev der for første gang i mere end halvandet år dokumenteret to ulve sammen i Ulfborg-reviret, hvor billeder og video taget om natten med to forskellige vildtkameraer viser de to ulve følge hinden tæt med løftede haler og en adfærd, der kraftigt indikerer, at der er tale om en han og en hun. Allerede fra den 26. december viser optagelser fra vildtkameraer en ulv, der ikke er hanulven GW2528m, så den formodede hunulv er senest ankommet til reviret sidst i december 2022.
Video 1. Videosekvenser fra vildtkameraer fra den 16. januar 2023 i Ulfborg-reviret i Vestjylland, hvor to ulve udviser en adfærd, der er forenelig med et etableret ulvepar. Foto: Foto: Søren Krabbe, Thomas Boesdal, Mads Skamris, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Selvom de to ulve kun har været sammen i meget kort tid, så har de fundet sammen inden parringstiden, der ligger fra slutningen af februar til begyndelsen af marts. Hvis den formodede hunulv er kønsmoden, vil parret kunne få hvalpe allerede i år. Da ulve har en drægtighed på ca. 9 uger, kommer de fleste hvalpe til verden i begyndelsen af maj, nogle dog allerede i slutningen af april.
Den nationale ulveovervågning forsætter nu med at kortlægge det formodede ulvepars leveområde igennem systematisk eftersøgning af friske ekskrementer, som indeholder DNA, samt brug af vildtkameraer, som kan fotografere ulvenes aktiviteter. Ulveovervågningens frivillige er i gang med at lede efter ekskrementer på offentligt tilgængelige veje og stier, samt efter aftale med lodsejere.
Den formodede hunulv er halt
Det kan ses på videooptagelser fra vildtkameraerne i Ulfborg-reviret, at den formodede hunulv er halt på venstre forben. Dog ikke i en grad, der aktuelt forhindrer den i at bevæge sig rund i reviret sammen med hanulven. Det er ikke unormalt, at vilde ulve kommer til skade, og er halte i perioder.
Studier af vilde ulve viser, at knoglebrud typisk heler af sig selv, og at det skadede dyr i den mellemliggende periode er i stand til at bevæge sig omkring på tre ben eller som den formodede hunulv i Ulfborg-reviret ved ikke at lægge fuld vægt på det ene forben. I Tyskland er der igennem årene set billeder og videoer af ulve med beskadigede ben, herunder også forben som den danske ulv. Erfaringen her fra viser, at flere af de skadede ulve har været ganske vellykkede i at etablere territorier, hvor de med succes har opdrættet hvalpe.
Det må under sådanne betingelser være en klar fordel af opholde sig sammen med en anden voksen ulv. Det må betegnes som sandsynligt, at den vil klare sig.
Ulvepar igennem tiden i Ulfborg-reviret
Danmarks første ulvepar, som etablerede sig i efteråret 2016 i Ulfborg-reviret sydvest for Holstebro, bestod af hunulven GW675f og hanulven GW491m, der begge var immigranter fra Tyskland. I foråret 2017 fik de et kuld på mindst otte hvalpe. Begge voksne ulve forsvandt inden ynglesæsonen i 2018 og regnes som døde, hvor de seneste DNA-spor fra hunnen stammer fra 2. juli 2017, mens hannens DNA blev fundet sidste gang den 25. marts 2018.
I november 2018 etableredes Danmarks andet ulvepar i samme territorium, som havde været benyttet af det første par. Det andet par bestod af hanulven GW1101m, som var immigrant fra Tyskland, og hunulven GW930f, som var født i reviret året før. Efter et kort besøg i Slesvig-Holsten i maj 2018, vendte GW930f tilbage til Ulfborg-reviret i juni samme år. Det nye ulvepar blev i foråret 2019 forældre til mindst seks hvalpe. Hannen i det andet Ulfborgpar er sidst registreret med sikkerhed den 28. december 2019 og regnes for at være død i løbet af foråret 2020.
Hunnen GW930f forblev i Ulfborg-reviret, og havde allerede i maj 2020 tiltrukket en ny mage i form af hanulven GW1840m, som var indvandret fra Tyskland samme år. Sammen blev de Danmarks tredje ulvepar i Ulfborg-reviret og dermed i samme territorium som de to første par. Seneste DNA-bekræftede fund af hunulven og hanulven er fra hhv. 23. maj 2021 og 18. april 2021. De regnes nu begge som døde.
Siden november 2021 har den tyskfødte hanulv GW2528m opholdt sig alene i Ulfborg-reviret. Men nu tyder alt på, at den i december 2022 har fået en mage.
Husk at melde hvis du ser en ulv!
For effektivt at kunne finde DNA fra det formodede ulvepar, er det en hjælp at høre om så mange iagttagelser som muligt, så vi ved, hvor der skal ledes. Derfor opfordres alle, som mener at have set en ulv, at indsende eksempelvis billeder eller observationer af ulve og formodede ulve til den nationale ulveovervågning (ulv@nathist.dk). Offentliggjorte ulvefund præsenteres med en sløring på 10x10 km, men man kan også vælge, at det indsendte fund ikke skal være tilgængeligt for offentligheden. Samtidig kan man som indsender vælge, at ens navn holdes fortroligt og kun kendes af den nationale ulveovervågning.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.
Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.
