Antallet af ulve i Danmark faldt i andet kvartal i år fra minimum ni til minimum fem. Det er, hvad forskerne bag den nationale overvågning af ulve i Danmark er nået frem til efter et omfattende analyse- og sporingsarbejde.

Det viser notatet ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 2. kvartal 2018” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Notatet viser, at forskerne den 1. april kunne dokumentere minimum ni forskellige, identificerede ulve i Danmark. Af disse individer var højst fem tilbage i Danmark ved kvartalets udgang (30. juni 2018). To af ulvene vides omkommet, én er skudt og dræbt i Danmark og en anden påkørt og dræbt i Tyskland, og to andre er udvandret til Slesvig-Holsten, hvorfra de formodes ikke at være vendt tilbage.

I perioden 1. april-30. juni 2018 er der fundet dokumentation i form af DNA-spor fra fire forskellige individer i Danmark, alle hvalpe fra Ulfborgparret. Yderligere to hvalpe blev fundet i Slesvig-Holsten i maj, og har med rimelig stor sandsynlighed fortsat opholdt sig i Danmark den 1. april 2018.

Hver gang et muligt ulvefund bliver registreret, valideres det i henhold til de såkaldte SCALP-kriterier, der gør det muligt på en standardiseret måde at klassificere fund i henhold til dokumentation. Du kan læse mere om SCALP og dokumentationen af de danske ulve på www.ulveatlas.dk.

Selvom der ikke foreligger dokumentation i form af DNA-spor, formoder forskerne bag ulveovervågningen, at begge forældre (Ulfborgparret) fortsat er i deres vestjyske territorium. Denne formodning er baseret på billeder og video af ulve, der efter alt at dømme ret sikkert viser de voksne ulve. Det kan dog ikke siges med sikkerhed ud fra billederne, da flere af hvalpene fra 2017 ifølge notatet udviser nogle af de samme pelsmæssige kendetegn som de voksne og i øvrigt er ved at være udvoksede.

Endeligt viser observationer og DNA fra Nordjylland tilstedeværelsen af én ulv dér.

Ud over disse ulve, er det naturligvis muligt, at der har optrådt flere individer i Danmark, som ikke (endnu) er blevet registreret, understreger notatet. Blandt andet kan de to ulvehvalpe fra 2017, hvor der endnu ikke foreligger en individbestemmelse, fortsat have befundet sig i Ulfborg-territoriet eller et andet sted i Danmark.

Gennem det nordvesteuropæiske ulvesamarbejde CEWOLF er det lykkedes, at lave et stamtræ, der viser familiebåndene mellem de danskfødte ulve.

Dansk laboratorium

DNA-spor ekstraheres typisk fra væv, hår, ekskrementer, urin eller blodspor fra ulv eller spytprøver fra nyligt nedlagt bytte hvor ulv mistænkes (typisk husdyr og hjortevildt). Prøver indsamlet i forbindelse med angreb på husdyr foretages af Naturstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen. Som alle andre sportegn fra ulv og formodet ulv registreres alle prøver med DNA-spor fra ulv af Naturhistorisk Museum Aarhus med oplysninger om prøvetype, indsender, indsamlingsdato og georeference.

På Aarhus Universitet er forskere nu begyndt at teste afføringsprøverne, som bliver samlet ind fra ulv i Danmark. Et nyt laboratorium er taget i brug til dette formål. Når det gælder spytprøver fra nedlagte husdyr, anvender Miljøstyrelsen fortsat Schenkenberg-laboratoriet i Tyskland. Resultaterne af prøverne fra nedlagte husdyr for perioden fordeler sig sådan her:

I henhold til den kontrakt, som Miljøstyrelsen har indgået med det videnskabelige konsortium mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet om overvågning af ulv i Danmark, skal konsortiet udarbejde en kvartalsvis aktivitets- og resultatrapport.

Læs notatet her: ”Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark - 2. kvartal 2018”.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Kent Olsen kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30 eller seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Peter Sunde psu@bios.au.dk/ +45 20 63 07 04.