Hvad afgør, hvor ofte ulve angriber husdyr, og findes ”problemulve” i virkeligheden? Ny forskning viser, at jyske ulve slår sig ned i områder med meget skov og hede, men oftest angriber får i kulturlandskaber, hvor ulven er på gennemrejse. Landskabets sammensætning og tilgængeligheden af får har derfor mere at sige for, hvor ofte ulve dræber får, end individuelle forskelle hos ulvene. Heldigvis giver ulvesikrede hegn god beskyttelse mod angreb.

Ulves hang til at dræbe husdyr er velkendt og var hovedårsag til, at de blev forfulgt og udryddet i det meste af Europa. Efter at ulve blev totalfredet, breder de sig nu igen til områder, hvor de har været væk i flere hundrede år. Og med ulvene følger angreb på husdyr. Det er derfor vigtigt med redskaber, som kan forebygge husdyrangreb og endnu mere grundlæggende, at forstå baggrunden for at de opstår.

På grundlag af data for individuelle ulves forekomst i Danmark og Slesvig-Holsten, har forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus sammen med tyske kolleger undersøgt, om ulve tiltrækkes af får når de etablerer revirer, og hvad der afgør, hvor ofte de angriber husdyr.

På samme måde som man bruger DNA-spor i kriminalsager, kan man spore ulve vha. deres DNA-profiler. DNA-sporene indsamles fra ekskrementer, hår, urin og spyt, som ulvene efterlader. Når ulve mistænkes at have angrebet husdyr, tages DNA-prøver fra bidmærker.

Fordi forskerne kan skelne de forskellige ulve fra hinanden, har de været i stand til at adskille, hvor meget af variationen i ulves angreb på husdyr, der skyldes omstændigheder, og hvor meget, der er individuelt betinget.

Ulve etablerer revirer i områder med meget skov og hede, men angriber oftest får i områder, hvor de er på gennemrejse

Når ulve etablerer revir, vælger de områder med meget skov og hede. Dette viser, at ulve tiltrækkes af områder med flest mulige naturlige byttedyr (dvs. hjortevildt), men ikke husdyr. Hovedparten (88 %) af den samlede ulveaktivitet (opgjort i opholdsdøgn) på den jyske halvø kan derfor lokaliseres til den danske del af halvøen, hvor der er mest skov og hede. Alligevel registreres langt flere angreb på husdyr i Slesvig-Holsten end i Danmark. De samme ulve angriber således får 27 gange oftere, når de er i Slesvig-Holsten, end når de opholder sig i Danmark.

Forskellen skyldes, at der er langt større tæthed af får i Slesvig-Holsten, samtidigt med at der er meget lidt skov og hede. I disse områder optræder næsten kun strejfulve, og de skynder sig i reglen videre. Men, mens de opholder sig i disse landskaber, angriber de ofte får. Selv om strejfulve oftere angriber får, end stationære ulve gør, kan disse forskelle forklares ud fra, hvor i landskabet ulvene befinder sig.

Problemulve opfører sig som andre ulve

Ofte står den samme ulv bag gentagne angreb, og bliver derfor ofte døbt ”problemulv”. Næsten alle ulve dræbte husdyr, men antallet af angreb var meget skævt fordelt, ulvene imellem. De ulve, som stod bag flest angreb, havde dog det tilfælles, at de alle opholdt sig i Slesvig-Holsten gennem meget længere tid end de fleste andre ulve. Hvis man tager højde for, hvor ulvene havde opholdt sig, var der kun små individuelle forskelle i, hvor ofte ulve angreb husdyr.

Ulves angreb på husdyr skyldes derfor først og fremmest det landskab, de befinder sig i, mere end det er udtryk for individuel specialisering og præference for husdyr.

Husdyrangreb falder i ulvezoner

I de områder, hvor der blev oprettet ulvezoner, faldt antallet af husdyrangreb per ulv per dag efterfølgende til en femtedel. Dette skyldes formentlig bedre sikring af husdyr, ikke mindst opsætning af ulvesikrede hegn som der gives tilskud til i ulvezoner. Til dato er der i Danmark således ikke registreret ulveangreb på husdyr. som har befundet sig bag korrekt opførte og vedligeholdte ulvesikrede hegn.

For yderlige information:

Undersøgelsens hovedresultater er forklaret i denne video

Læs den videnskabelige artikel sin fulde sammenhæng her.

Læs mere om undersøgelsens resultater i denne artikel på Videnskab.dk.

Læs mere om undersøgelsens resultater i denne artikel på The Conversation.

For yderlige spørgsmål til undersøgelsen kontakt venligst:

Forsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Martin Mayer: martin.mayer@ecos.au.dk /+47 98805207

Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@ecos.au.dk  / +45 20 63 07 04.

Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, kent@nathist.dk kent@nathist.dkkent@nathist.dkkent@nathist.dk/+45 40 27 20 30.