Vildtkameraer brugt til at bestandsovervåge ulve, sladrer også om, hvornår på døgnet ulvene er mest aktive. Og det er de når det er mørkt – året rundt. Ulve fotograferes syv gange så hyppigt per time fra kl. 20 aften til kl. 08 morgen end fra kl. 10-18, hvor de hviler. Hvalpe fotograferes oftere i dagslys end voksne ulve. Udpræget nataktivitet hos ulve er formentlig en tilpasning til at undgå mennesker. Dette viser en ny forskningsartikel i tidsskriftet Flora & Fauna.

Vildtkameraer er et vigtigt redskab til at overvåge de danske ulve, idet de fortæller forskerne, hvor ulvene holder til og hvor mange hvalpe de får. Derfor er der i områder med fast eller regelmæssig forekomst af ulve opsat vildtkameraer til at opsnappe billeder af forbipasserende ulve. Kameraerne (som er skiltet og mærket med kontaktinformationer) er typisk opsat langs skovveje og i brandbælter som ulvene bruger som færdselsårer i deres daglige (eller rettere: natlige) vandringer.

Billederne, som er dato- og tidsstemplet, fortæller imidlertid mere end hvor ulvene er og hvem de er, men også hvornår de er aktive. Ud fra dato og klokkeslæt fra 385 vildtkamerabilleder har forskerne fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus analyseret de danske ulves døgnaktivitetsmønster. Billederne stammer fra institutionernes egne vildtkameraer opsat i Ulfborgterritoriet og i det centrale Midtjylland. Billederne er taget fra 2015 til den 6. februar 2019 og dækker hele året samt områder og perioder, hvor der enten har opholdt sig enlige ulve, par uden hvalpe eller et kobbel bestående af et par med hvalpe.

Aktive om natten, hviler om eftermiddagen

Selv om optageforhold (og billedkvalitet) er dårligere i mørke end i dagslys, tages langt de fleste billeder i døgnets mørke timer.  Tre ud af fire (75 %) billeder er således taget mellem kl. 20 aften og kl. 08 morgen, som må betegnes som ulvenes primære aktivitetsperiode. Inden for denne periode synes der at være to aktivitetstoppe, en før og omkring midnat og en ved morgenstunden. Til gengæld stammer kun 7 % af billederne fra tidsrummet kl. 10-18, som må betegnes som ulvenes inaktive periode. Målt i antal billeder per time er ulvene altså syv gange så aktive i tidsrummet kl. 20-08 sammenlignet med kl. 10-18. Sammenligner man timerne omkring midnat med tidsrummet kl. 12-16, er forskellen 10:1.

Figur 1. Procentdel af ulveobservationer fra vildtkameraer som er taget i løbet af de 24 timeintervaller, som udgør et døgn på forskellige tidspunkter af året. Den vandrette, grå stiplede linje angiver hvordan fordelingen ville have været, hvis ulvene var lige aktive hele døgnet. Bemærk at kurverne for månederne omkring sommer- og vintersolhverv er næsten ens.

Små årstidsforskelle

I forhold til klokketimer er ulvenes døgnaktivitetsmønstre forbavsende stabile året igennem (figur 1). Den største sæsonforskel ses mellem månederne omkring forårsjævndøgn (februar-april) og efterårsjævndøgn (august-oktober), idet forskellen i døgnaktivitet var størst om foråret og mest udflydende i efteråret. Derimod var der ingen forskel i døgnvariationsmønstret mellem de tre måneder med kortest (november-januar) og længst (maj-juli) daglængde: Ulvene følger altså klokken mere end de følger solens op- og nedgangsperioder. Året igennem ligger hoveparten af ulvenes aktivitetsperiode når det er mørkt (Figur 2).

Hvalpe mere dagaktive end de voksne

Ved at sammenlignede områder og perioder, hvor der optrådte enlige ulve, par og ulvekobler (par med hvalpe), kunne det konstateres, at andelen af fotos taget i dagslys, alt andet lige, var højest for kobler og lavest for par. Den højere grad af dagaktivitet for kobler kan forklares ved at hvalpe (som særligt fotograferes fra og med september) tydeligvis optræder på hovedparten af billederne fra dagslys. Hvalpe har efter alt at dømme en mindre veldefineret døgnrytme end voksne ulve. En stor andel fotos med hvalpe er også en plausibel forklaring på, hvorfor der forekommer flere dagfotos af ulve i efteråret end resten af året.

Figur 2. Procentdel af vildtkamerabilleder af ulve i løbet af året som er taget i dagslys, sammenlignet med hvor stor en del af døgnet hvor solen er over horisonten. Den grå bræmme omkring den sorte linje angiver den statistiske usikkerhed (95 % konfidensinterval).

Nataktive for at undgå mennesker?

De danske resultater, som primært stammer fra et enkelt ulverevir, stemmer i store træk overens med udenlandske undersøgelser af ulves døgnaktivitet: Også her ser man, at ulve overvejende er aktive døgnets mørke halvdel, typisk med aktivitetstoppe omkring solopgang og solnedgang. I det omfang forskellige undersøgelser kan sammenlignes, kan man konkludere, at danske ulve er mindst lige så nataktive som ulve andre steder i verden. Da ulvene fotograferes mindst på de tidspunkter af døgnet, hvor menneskers aktivitet i naturen er højest, er det nærliggende at tolke dette som en tilpasning til at undgå møder med mennesker.

Det observerede aktivitetsmønster tyder således ikke på, at danske ulve har udviklet en højere grad af tolerance for mennesker i det tætbefolkede danske landskab end i områder med mindre menneskelig færdsel.

Artiklen (Thorsen, Olsen & Sunde 2019: Danske ulves (Canis lupus lupus) døgnaktivitetsmønster studeret med brug af vildtkameraer. Flora og Fauna 125) kan læses i sin helhed HER.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet: Peter Sunde, psu@bios.au.dk / +45 20 63 07 04 eller videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus: Kent Olsen, kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30.