Danmarks ulvebestand kan vokse kraftigt
Den danske natur kan uden menneskelig indgriben blive hjem for mellem 77 og 210 ulve, viser fremskrivninger.
Under forudsætning af at dødeligheden ikke bliver for høj, vil den danske ulvebestand kunne vokse til mellem 77 og 210 individer.
Det fremgår af et nyt notat om fremtidens ulvebestande i Danmark nu og i fremtiden, som fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi netop har leveret til Miljøstyrelsen. I notatet har forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum på baggrund af deres årelange samarbejde om overvågning af Danmarks ulve beregnet, hvor mange ulve der kan forventes i landet de kommende år.
Der var ifølge notatet 30 ulve i Danmark ved indgangen til 2023, og ulvene har ifølge forskerne vist en stor evne til at overleve og reproducere sig i Danmark. Dels fordi der er føde og plads til at de kan yngle, dels fordi der fortsat er ”nye” ulve, som indvandrer fra Tyskland. Derfor vil der allerede om to-tre år være omkring 50 ulve i den danske bestand, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Ved blandt andet at kigge på de levesteder, som ulvene hidtil har ynglet i, dødeligheden blandt ulvene og mængden af tilgængelig føde, kan forskerne give et bud på udviklingen og ikke mindst de faktorer, som vil være afgørende for bestandens størrelse.
Økologisk bæreevne og dødelighed afgør fremtidig udvikling
Der er mange årsager til det relativt store spænd i det forventede antal ulve i de kommende år. Det skyldes usikkerhed om to forudsætninger, nemlig hvor mange ulve der fra naturens side er plads til og dødelighed, som igen bestemmer hvor hurtig bestanden kan vokse.
Forskerne set på de mulige levesteder, egnede ynglesteder og fødegrundlaget. Til sammen udgør disse elementer den såkaldte økologiske bæreevne, som bestanden på et tidspunkt rammer. Så er der ikke føde og/eller plads til flere, og væksten i bestanden vil flade ud.
Forskerne vurderer i notatet, at den økologiske bæreevne til at være to-seks gange højere end det nuværende antal par. Det vil sige 11-30 par/kobler mod i dag fem par/kobler. Hvis man regner med at hvert par/kobbel svarer til syv dyr i vinterbestanden, ender estimatet på mellem 77 og 210 dyr.
Hvor hurtigt bestanden når bæreevnens grænse, eller om det nogensinde sker, afhænger af ulvenes evne til at reproducere sig og overleve. Det første går det fint med, det andet er der usikkerhed omkring.
Hvis den fremtidige, årlige dødelighed bliver af samme størrelse som i perioden 2012-2019 (46 %), vil en fremtidig dansk ulvebestand kun kunne opretholdes gennem fortsat indvandring fra Tyskland og formentlig bestå af 10-35 ulve. Meget tyder dog på, at overlevelsen har forbedret sig siden 2020.
Levedygtig bestand
Hvis man for eksempel antager, at den årlige dødelighed i de kommende år får samme omfang som i Tyskland, vil en årlig bestandsøgning på 36 % ikke være urealistisk i en kort årrække, viser notatet.
Hvis de danske ulve derimod viser samme udvikling i bestanden som i Sverige, hvor dødeligheden lå på 24 % om året, bliver væksten på det halve, og dermed vil bestanden vokse meget langsommere.
Da den danske bestand er flettet sammen med den øvrige centraleuropæiske lavlandsbestand gennem ind- og udvandring fra Tyskland, er det ikke muligt for forskerne at komme med et præcist bud på det mindst mulige antal ulve der skal til, før den at den danske delbestand kan siges at være levedygtig. Hvis man vælger at se den danske bestand isoleret – og ser bort fra ind/udvandring og mulig indavl i beregningerne – er et forsigtigt bud i notatet (baseret på bestandsmodeller fra andre lande) vil mellem 40 og 100 dyr udgøre en levedygtig bestand.
Denne vurdering forudsætter ifølge forskerne, at bestanden ikke påføres en årlig menneskeskabt dødelighed på 35 % eller derover.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.
Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, kent@nathist.dk /+45 40 27 20 30.
