Aarhus fortsætter overvågningen af ulve i Danmark
Det videnskabelige konsortium mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet forsætter den nationale overvågning af ulve i Danmark i perioden 2022-2023. Det sker fordi Miljøstyrelsen har ønsket at benytte udbudskontraktens mulighed for to års forlængelse.
Dermed kan Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet repræsenteret ved Institut for Biologi, Institut for Ecoscience og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi fortsætte arbejdet med den nationale ulvedatabase. Forskerne skal stå for denne overvågning og udføre DNA-analyser, ligesom et DNA-register over samtlige individer skal opdateres og samkøres med fund fra de lande, der deler den centraleuropæiske ulvebestand. Det sker som en del af det centraleuropæiske samarbejde om genetisk overvågning af ulv (CEwolf).
Hver eneste ulv skal registreres
For at kunne forvalte ulven i et landskab som det danske, kræver det viden om bestandens størrelse, sammensætning og udvikling. Derfor består opgaven for forskerne også i at vedligeholde registeret over hver eneste ulv i Danmark, baseret på det enkelte individs DNA-profil:
”Selv om der i dag er opsat vildtkameraer, og en række trænede frivillige indsamler oplysninger og indsender prøver med DNA-spor, er der stadig brug for yderligere viden. Særligt enlige ulve under vandring kan tilbagelægge store afstande på kort tid og er derfor svære at følge. Derfor opfordres alle med interesse i at bidrage med viden om ulve til at indsende eksempelvis billeder eller observationer af ulve og formodede ulve via www.ulveatlas.dk”, fortæller videnskabelig chef og leder af overvågningen Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Forskere beder offentligheden rapportere ulvefund
Den officielle nationale bestandsovervågning af ulv under Miljø- og Fødevareministeriet forsætter i det nye år. Det er forskerne bag det eksisterende ulveregister, der fortsat skal indsamle viden om ulve i Danmark – og de beder offentligheden om hjælp.
”Vi kan ikke være alle steder på én gang, så tip fra offentligheden om mulige eller sikre ulvefund er af stor vigtighed. Dette gælder både fund, som kan dokumenteres (fx fotos eller DNA-prøver fra ekskrementer eller nedlagt bytte) – såvel som ubekræftede observationer, som kan lede os på sporet af en ny ulv. Så hvis du ser eller finder spor efter en mulig ulv – døde dyr, spor, afføring eller lignende – så skynd dig at dokumentere det med mobiltelefonen. Hvis du tager et billede af poteaftryk eller afføring, så læg en genstand med kendte mål ved siden af, så vi kan bekræfte størrelsen”, opfordrer Kent Olsen.
Museet og Aarhus Universitet står for arbejdet med at udbygge og videreføre det nationale ulveregister, der skal danne grundlag for beslutninger om, hvordan vi skal leve med vilde ulve i den danske natur. For at registret fortsætter med at være en succes, har forskerne brug for hjælp fra alle med interesse i at bidrage med viden om ulve. Derfor inviterer de nu folk til at indsende for eksempel billeder eller observationer af ulve og formodede ulve via www.ulveatlas.dk.
Det understreges, at al færdsel og dataindsamling altid skal foregå efter almindeligt gældende regler for offentlig adgang og opførsel på offentlige og private arealer, medmindre man har fået tilladelse om andet fra grundejer.
Du kan læse mere om hvordan de danske ulve overvåges på www.ulveatlas.dk.
Følg de danske ulve på Ulveatlas.dk
På www.ulveatlas.dk kan man læse mere om, hvordan man kan indsende iagttagelser, afføringsprøver og andre spor, og på den måde bidrage til den samlede viden om ulve i Danmark. Her kan man også følge arbejdet med at registrere ulve og se dokumenterede fund af ulv. Udvalgte ulvefund i Danmark vil med en geografisk opløsning på 10x10 km kunne ses på hjemmesiden.
Det er ikke alle sikre ulvefund, der præsenteres på www.ulveatlas.dk. Dette kan skyldes hensyn til lodsejere eller ønske fra fundets indsender. I områder med stedfaste ulve, det være sig ulvekobler, ulvepar eller enlige individer, kan antallet af fund desuden være så højt, at det overstiger hjemmesidens kapacitet. Alle fund indgår til gengæld i de kvartalsvise statusrapporter, der præsenterer resultaterne af den nationale ulveovervågning.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, Kent Olsen, kent@nathist.dk / +45 40 27 20 30.
Professor ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Peter Sunde, psu@ecos.au.dk / +45 20 63 07 04.
Fotos
Billederne kan downloades ved at trykke på linket herunder. Billederne må ikke bruges til omtale af 3. parts (formodede) observationer af ulv eller som illustration af artikler, der ikke omtaler Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitets undersøgelser af ulv i Danmark, uden forudgående aftale.
